Noget af det, som jeg virkelig værdsætter ved Dubai er FAE’s levende, mangfoldige og rige kultur og kunstscene. Et knudepunkt for hele verdens formidling af kreativitet og skønhed. Kunsten bliver fejret på alle tider af året, men særligt i vinterhalvåret og i begyndelsen af foråret, hvor blandt andet Art Dubai og World Art Dubai hvert år vender tilbage, år efter år.
Ambitionerne fejler ikke noget. Lige nu nyder vi de sidste par uger, der er tilbage af Verdensudstillingen Expo 2020, som har fyldt så ubeskriveligt meget i Dubai de sidste 8 år. Det er på alle måder hele verdens kulturcenter, der lige nu udfolder sig i Dubai med mere end 19 millioner besøgende, siden åbningsdagen. Næste gang er det Japan, der bliver vært for Expo 2025 i Osaka og jeg håber, at vi får muligheden for at besøge en dansk pavillon til den tid.
Lige nu nyder jeg også at besøge diverse kunstudstillinger, som eks. Art Dubai, der i mere end 15 år har udstillet kunst fra hele verden og som nu er blevet én af verdens mest internationale og anerkendte kunstmesser. Hvert år tiltrækker Art Dubai kunstsamlere fra hele verden, der er på udkig efter nye værker til porteføljen.
Jeg elsker kunst, fordi det gør mig glad. Kunst inspirerer og udfordrer mig. Jeg trives på kunstmuseer og kunne sagtens bruge en hel dag blandt malerier, skulpturer og installationer.
Hvis jeg havde råd og plads, ville jeg uden tvivl købe mig fattig i kunst på den der lidt dekadente måde med hang til luksus, som en anden Anna Delvey.
Tilbage i 2017 arbejde jeg som frivillig ved Art Dubai. Faktisk var jeg så fascineret af verdens største globale udstilling, at jeg dengang tog en uges ferie fra arbejde, for at arbejde gratis blandt diverse kunstværker. Det udløste i år to VIP billetter til dette års Art Dubai i Souk Madinat.
Så i weekenden tog jeg min veninde Sanne med under armen til en omgang kunstvandring med gratis entre.
Dagen derpå tog hun til gengæld mig med til en musikalsk oplevelse og en klassisk musikoptræden med Søren Lyng Hansen – en dansk cellist, der spillede i TODA (Theatre of Digital Art Dubai), Souk Madinat.
Koncerten blev ledsaget af klassisk digitalt kunst, der gjorde oplevelsen lige så visuel som auditiv. I en hel time fordybede vi os i bløde lænestole og et musikalsk univers, som jeg ikke tidligere har oplevet.
Det er svært helt at beskrive eller fange den stemning, som Søren Lyng Hansen skabte i det her forum og måske jeg faktisk synes, at det var ekstra godt, fordi jeg vidste, at han er dansker. Men jeg synes, at det var helt fremragende.
Jeg havde ikke kendskab til TODA før denne aften og jeg er derfor dybt taknemlig over at blive introduceret til et helt nyt sted/koncept, som jeg i fremtiden vil holde lidt øje med. Det er jo altså det, som Dubai kan.
Det popper op med nye kunstscener, teatermiljøer og udstillinger alle steder. Men min erfaring fortæller mig også, at man skal være hurtig ude. For stederne har det også med at lukke ned igen og genopstå uden yderlige annoncering.
Det er som alt andet i Dubai – midlertidigt, dynamisk og tidsbestemt.
Jeg både elsker og hader det, men det er jo nok i virkeligheden essensen af Dubai. Fantastisk for dem, der elsker dynamik og forandring… og knap så meget for os andre, der bare gerne vil vide, hvor vi kan finde tingene.
Derfor er det også en god idé, at krydse bucketlisterne af i et rimeligt tempo, mens du har chancen, for den kommer sikkert ikke igen, med mindre den lige pludselig gør alligevel.
Og det er jo ikke til at arbejde med.
I morgen eftermiddag tager jeg til dette års World Art Dubai, som er Art Dubai for “fattigrøve”. Sidste år lykkedes det mig, at komme hjem med nogle fine værker, så jeg håber at finde noget godt igen i år. Omend ikke andet, så kommer jeg hjem med fornyet inspiration og energi. Det er helt sikkert.
