Det er stort at blive 6 år… ikke mindst for forældrene. Jeg er stolt over at have så stor en pige, men det giver også et lille tryk i hjertet. Tiden går så hurtigt og jeg kan ikke rigtig følge med. Pigerne er nu blevet så selvstændige og selvkørende, at det på én måde er dejligt befriende og samtidig uendelig skræmmende.

Anna havde fødselsdag en mandag og der blev talt ned fra 10 fingre, 10 tæer og 1 næse. I 21 dage måtte vi hver morgen og hver aften tælle os frem til antal nætter, der var tilbage inden Anna’s store dag.

Det var en stor forløsning endelig at kunne fejre dagen med morgenboller, fødselsdagsflag, lys på bordet og selvfølgelig masser af gaver.

At selve dagen faldt på en ganske almindelig hverdag, gjorde hele fødselsdagen SÅ meget bedre. For så kunne Anna dele goodie-bags (slikposer) ud til klassekammeraterne. Det har endvidere visse fordele at være fødselsdagsbarn i skolen, for der var gaver fra klasselæren, pizza på menúen i kantinen og valgfri film på storskærmen. Heldige Anna!

Om aftenen fejrede vi fødselsdagsbarnet på det lokale pizzaria. Anna’s ynglings-ret er nemlig pizza, både de hjemmelavede og de mere professionelle af slagsen.

Fødselsdagen blev fejret for klassekammeraterne og veninderne den efterfølgende weekend. I lørdags inviterede vi således alle børnene til pizza-party hos det selv samme lokale pizzaria, hvor alle skulle lave deres helt egen pizza – således slap vi for den store planlægning og hovedpinen med mad-forberedelse. Vi skulle blot selv stå for pyntning af restauranten og en kage til dessert, resten tog personalet sig af.

Gæsterne dukkede op lidt sent og kom stille dryssende op til 30 min. forsinket. Det var derfor lidt svært at finde ud af, hvornår festlighederne skulle påbegyndes og Anna blev utålmodig. Da de vigtigste gæster var velankommet (læs Anna’s gamle klassekammerater), blev det således tid til pizzabagning.

Til min store, men glædelige, overraskelse viste både Anna og Emma sig særlig kreative, da de lavede pizza med toppings som ananas, kylling og okse-pepperoni. Jeg tænker, at de lod sig inspirere af vennerne og selvom Emma kun nippede til sin pizza, så spiste Anna rub og stub.

Efterfølgende var der kage, My Little Pony, lige som sidste år, efterfulgt af leg og løb på gangen med alt for mange balloner, der på stribe steg til vejrs.

Anna havde den bedste fødselsdag – Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og det har fra vores side også været den nemmeste fødselsdagsfest at planlægge. Jeg fik endvidere god mulighed for at møde nogle af forældrene til Anna’s klassekamerater og det har jeg nok egentligt savnet lidt.

Næste gang er det Emma, der skal fejres, men lige nu er jeg glad for, at der går 5 måneder inden det bliver aktuelt, for det er hårdt arbejde, at være overskudsforældre. Bum!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.