Det er nu en måned siden, at jeg vendte tilbage til Dubai og familien, efter knap 4 uger i Indien. Jeg drømmer mig stadig tilbage til min hytte i Sampoorna, Syd Goa, hvor jeg fandt en indre ro om aftenen efter nogle meget lange og intense undervisningsdage. Det har været min drøm i mere end 10 år og nu førte jeg den endelig ud i livet… og inden jeg blev 40 år (En vigtig detalje).

Jeg synes ikke, at drømmene bliver mindre med årene, men de ændre måske karakter. Og jeg kan bare konstatere, at der er stor tilfredsstillelse i at prioriterer drømmene og følge dem til dørs. Min drøm har længe været, at rejse til Indien for at fordybe mig i yoga. For 10 år siden, var formålet udelukkende at blive uddannet yogalære, men med årene har det ændret karakter.

Da jeg midt januar rejste til Syd Goa, var det primært med det formål at blive klogere på principperne bag yoga, livsstilen, filosofien og historien. At få en bred forståelse for den spirituelle side af yogaen.

Det lyder måske en smule langhåret og det var det til tider nok også, men det var først og fremmest en åbenbaring. De fire uger, har ændret min indstilling til yoga og livet for evigt… helt uden overdrivelse.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte min fortælling og om den overhovedet kan afsluttes. Jeg er stadig i gang med at fordøje mine oplevelser og savner hverdagen fra opholdet. Strukturen, tempoet, energien og roen. Det var på mange måder svært at komme tilbage til hverdagen og rutinerne herhjemme, selvom jeg savnede familien helt ubeskriveligt meget.

Efter virkelig, virkelig meget overarbejde ved generalkonsulatet og med virkelig mange flextimer i overskud, samt ferie, der ikke var blevet afholdt, så havde jeg lige præcis nok overskud på kontoen til at tage knap 4 timer ud af kalenderen til et ophold i Indien. Med opbakning fra arbejdet og familien, fik jeg bestilt opholdet på Sampoorna til en virkelig fordelagtig early bird pris, der inkluderede en gratis ekstra online-uddannelse i yoga-nidra (guidet meditation).

Online uddannelsen tog jeg hen over julen, mens jeg var i sommerhus og afsluttede min eksamen to dage inden jeg satte kursen mod Indien. Turen gik ikke helt problemfrit og mellemlandingen i Mumbai blev lidt længere end planlagt, da jeg missede flyet videre til Goa pga. problemer i immigrationen. Men frem nåede jeg altså.

Sampoorna Yoga Village, som bedst kan beskrives som en lille landsby i byen, var helt fantastisk. Det er et lukket område, med hytter, massage klinik, spiseområder og “shala’er” til undervisning og så ligger området med junglen på den ene side og havet på den anden. Et lille paradis i et turistfrit område.

Lige uden for Sampoorna Yoga Village var der snævre gader med boder og hellige køer på vejene. Det var således en meget autentisk oplevelse, hvor størstedelen af underviserne var lokale indere, som er vokset op med yoga, som en del af deres hverdag.

Indledningsvis startede hele yogarejsen med en ild-ceremoni, hvor vi alle skulle bære hvidt tøj.

Dette er åbenbart ikke en yoga-ting, men derimod en indisk tradition, der bruges i mange forskellige sammenhænge. En slags beskyttelse-ritual for en ny begyndelse eller overgang.

Dagene var skemalagt med 1,5 times yogatræning kl. 6.30 og derefter lidt over en times meditation inden morgenmaden kl. 9.00. Derefter fulgte undervisning i filosofi, anatomi, undervisningsprincipper, korrektion, Q&A’s og Satsang. Dagene sluttede mellem 18.00 og 21.00 alt efter ugedag. Derudover var der lektier samt selvstudie-tid. Den første lørdag fik vi tidligt fri, så vi kunne tage på udflugt. De efterfølgende lørdage, sluttede undervisningen til frokost. Søndag var eneste fridag.

Den første uge var hårdest fysisk og mentalt. Den sidste uge gik alt for hurtigt og endte med tre afsluttende eksamener.

Afslutningsvis havde vi endnu en ild-ceremoni for en ny begyndelse.

Rejsen til Goa kunne kun lade sig gøre, fordi jeg har en helt fantastisk familie, der bakkede mig op i mine drømme, selvom det gav dem ekstra arbejde derhjemme.

Desuden har mit arbejde og kollegaerne givet den en ekstra skalle i mit fravær, så jeg kunne tage en velfortjent pause. På den måde er jeg utrolig priviligeret og enorm taknemmlig for, at jeg fik chancen.

Jeg har ikke ord, der beskriver den oplevelse, som jeg er blevet rigere.

Men jeg savner træningen om morgen, den lækre mad, de legende aber på taget, den gode energi fra 20 fantastiske medstuderende, de passionerede undervisere, dukkerten i havet om aftenen efter den sidste træning, adrenalinen efter hver undervisningsgang og alle de daglige udfordringer.

Det eneste jeg manglede var familien, men at stå op hver dag og fylde tiden med ren passion er alle forundt.

Jeg er ikke færdig med at udforske yoga’en, men nu hvor jeg atter er tilbage til hverdagen og jobbet, så må jeg bare indse, at der ikke er nok timer i døgnet.

En dag vil jeg gerne prøve at undervise, men lige nu har jeg altså tallerken fyldt. Især nu, hvor jeg er gået med til en fuldtidsstilling på 40 timer ved konsulatet med flere spændende opgaver.

Så hvad har jeg lært af mit ophold i Indien?

At livet er for kort til at gå i stå, at man aldrig bliver for gammel til at følge sine drømme og at kroppen kan meget mere, end vi tror.

Jeg fyldte i øvrigt 40 år, få dage efter min hjemkomst til Dubai. En fødselsdag jeg fejrede med familien på staycation.

Lige nu er jeg et rigtig godt sted i mit liv, med en sund livsstil, der har givet mig fornyet energi. Med tiden kommer der nye drømme at forfølge, men lige nu er jeg ret godt tilfreds med det livet byder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.