I weekenden var jeg til bryllup hos to smukke, unge mennesker, som jeg aldrig tidligere har mødt, men som jeg har set mange billeder af. Til gengæld kender jeg gommens mor ganske godt. Hun er det mest fantastiske menneske jeg kender. Inspirerende, følsom, livlig og uendelig smuk.
Det var spændende at være med til at fejre kærligheden blandt to mennesker, der deler en fælles religion og kultur, men som samtidig er vokset op i to meget forskellige miljøer. Det var moderne og traditionelt på samme tid. Irakisk, dansk, amerikansk og helt nede på jorden.
Til dette bryllup var der ikke suppe-, steg- og is musik. I stedet var der to ældre damer med beat-box rytme, mikrofoner og alt for store højtalere, der kunne vælte alle omkuld. Og der blev danset, hujet og festet.
Hvis ikke det var for mundbind, social afstand, forsamlingsforbud på større arrangementer og tidsbegrænsning, så er jeg sikker på, at det var én af de slags fester, der virkelig kunne løfte taget på salen. Folk var vilde, helt uden at være fulde. Det var befriende, legende og vaskeægte glæde.
Som altid, når der er fest i kikkerten, så drillede outfitet mig en smule.
Jo mere, des bedre. Jo vildere, des bedre. Tyl, tyl, tyl!!
Det var ca. de ord, der kørte rundt i hovedet på mig, mens jeg i Danmark forsøgte at bestille en kjole hjem, som skulle ligge klar til mig, når vi landede i Dubai. Et sats af de helt store.
Selvom det lykkedes mig, at klemme mig ned i kjolen, næsten uden at ødelægge lynlåsen, så kom jeg fuldstændig til kort, med kvinderne til bryllupsfesten. Der var galla stemning med metervarer af tyl, palietter og glitterstads. Der var udslået hår, lange øjenvipper og kavalergange. Det var så uvant og magisk.
På kort tid tid og meget rutineret blev alle gæsterne lynhurtigt pakket ind i smukke abayas og tørklæder, mens gommen trådte ind i rummet for at lede bruden op til sin trone. Tårerne trillede på gæsterne, mens ritualerne blev gennemført, hvorefter gommen hurtigt forlod brudens fest, for at deltage i sin egen, hos mændene i lokalet ved siden af vores. Jeg synes han så lidt lettet ud 🙂
Lokalet var smuk dekoreret med farverige, fliser på vægge og loft. Der var gigantiske lysekroner, blomster, smuk dækkede borde og små gaver til alle gæster i form af nødder, søde sager og stearinlys.
Jeg elsker brylluper også dem med mundbind og social afstand. At fejre kærligheden er aldrig kedeligt. Og jeg er særligt glad for, at jeg fik lov til at fejre netop dette par, selvom det er moderen/svigermoderen, der er mit hjerte nærmest.
Hun er nemlig noget ganske særligt.
