Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg savner haven fra Silicon Oasis – vores mini jungle, hvor buske og træer fyldte det meste af pladsen og hvor blomsterne gav haven kulør. Måske jeg romantiserer det lidt, men selv pigerne taler jævnligt om “den gamle have”, for de savner den også. Således har jeg, den sidste tid, lagt lidt ekstra energi i at udbygge haven for at gøre den hyggelig og indbydende.
(mere…)
Det burde måske i virkeligheden være en selvfølge, at det er mig (os), der bestemmer, hvordan vores have skal tage sig ud – hvilke planter der skal være, hvordan græsset ser ud, hvor stor terrassen skal være osv. Men jeg har måtte diskutere det med vores anlægsgartner op til flere gange og stampe hårdt i jorden.
(mere…)Min have, mine regler!!!
Det har ikke været nogen nem beslutning – overhovedet ikke. Selve beslutningen om at flytte var egentlig ikke så svær, da huslejen er faldet i området og vi ikke længere ønskede at betale mere end vores nye naboer. Det var beslutningen om, hvor vi så skulle flytte hen, der satte følelserne på spil. Men nu er beslutningen altså taget og vi flytter til Al Furjan.
Det har været én af den slags weekender, hvor planen egentlig var afslapning, pyjamasdage og Netflix. Men som alle andre planer, så har de det med at ændre sig efterhånden som timerne går. Torsdag aften blev således en familiehyggedag på Marinaen med Cheesecake Factory, togtur og ballondyr.
Med alle officielle godkendte dokumenter, pas, visa og bankens checkhæfte i hånden søger vi passivt aggressivt efter en bolig i Dubai. Det kan godt være, at det er et luksusproblem at bo i hotellejlighed med rengøring hver dag, men jeg er blevet helt kuk-kuk af stedet. Rengøringspersonale, der myldrer ind af døren hver dag (mindre end 3 mand kan selvfølgelig ikke gøre det) samler en protesterende Emma op fra gulvet og kysser hende helt våd af savl, mens de med lokkende stemmer forsøger, at få grapperne i Anna, der klogt er løbet i skjul.
Weee!!! Endelig blev det weekend, hvilket naturligvis betød, at mor her skulle luftes 🙂 Lørdag formiddag mødtes vi med én af Daniels nye kollegaer (Peter) og familie i Zabeel Park, hvor der hver fredag i vinterhalvåret er et stort marked med blandt andet økologiske madvarer og kram til hjemmet. Jeg drages helt naturligt af boder med skrammel til hjemmet og det var en udfordring for mig ikke at stå stille, hver gang vi gik forbi en ny spændende stand. Jeg hankede op i Anna og fik hende overtalt til at gå med mig hen til “petting zoo”, hvor børnene havde mulighed for at kæle med husdyr som kaniner, hamstre, marsvin og slanger. Det var spændende i ca. 10 minutter, hvorefter Anna mistede interessen for småkravlet. Alt under Bagel-størrelse er tilsyneladende uinteressant.
Jeg har været hjemmgående husmor i hele 4 dage og kan nu konkludere, at jeg ikke helt slår til. Jeg savner ungernes vuggestuen og er sikker på, at det samme gælder for både Anna og Emma, der til tider er ved at slå hinanden til plukfisk. Allerede efter første dag var det tydeligt, at der ikke var nok legesager i lejligheden. Så vores første ekspedition gik til den lokale Centerpoint for at investere i nyt spændende legetøj. Trods den forholdsvise korte afstand var jeg alligevel glad for endelig at komme ind i aircondition.