Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Da min mor ikke rigtig vidste, hvad hun skulle give Daniel og jeg i julegave sidste år, foreslog jeg et par billetter til La Perle showet i Dubai. Ved planlægning i god tid kan billetterne skaffes med 40% rabat og dermed var der så råd til lidt bedre pladser. Daniel havde ingen anelse om, hvad vi gik ind til, da han så billetterne, men jeg glædede mig helt absurd. Vi fik heldigvis den bedste aften, da vi i tirsdags tog til Al Habtoor City for at se vovehalse, så hjertet sad helt oppe i halsen.
Lørdag morgen holder lidt hårdt. Jeg må se mig slået tilbage til start. Det er dælme svært at vælte ud af sengen, når hele soveværelset bare drejer rundt. Heldigvis er Daniel knap så hårdt ramt og kan sagtens varte sin kvinde op med chips, kage, iskaffe og sodavand på sengen.
Thank God!
Det er så absurd, at det næsten er komisk. Total overklassearrangement med morgenmad på verdens eneste 7-stjernet hotel (den ekstra stjerne har de vidst nok givet sig selv) og plastikkirurgi på programmet – inner beauty, min bare r..
Jeg blev i dag mindet om, at det nu er et år siden, at jeg tog ungerne og ca 5 stk håndbagage for meget med om bord på flyvemaskinen til Dubai, hvor Daniel ventede spændt på os. Det var med flere knuder i maven, at jeg tog afsked med alt det kendte i Danmark og sommerfuglene var forlængst jaget derhen, hvor de ikke længere kunne finde tilbage. Det var så sindsygt grænseoverskridende, at tage den lange rejse alene uden hjælp til to små børn, der i øvrigt aldrig havde været ombord på et fly. Forinden havde jeg boet alene med Anna og Emma i et sommerhus, mens alle vores egendele sejlede rundt på oceanet i en stor container. Daniel var taget i forvejen for at påbegynde visa processen, der skulle bane vejen til opholdstilladelse, bank og ikke mindst checkbogen. Jeg græd meget i den periode – forvirret, spændt, ensom og meget træt. Jeg nåede at fortryde vores beslutning mindst 1000 gange.
Langt om længe er familien samlet i Dubai. Den flyrejse som jeg frygtede så meget, er nu overstået. Jeg havde undervurderet mængden af håndbagage, som jeg insisterede på at slæbe med mig og det viste sig, at blive min største udfordring på rejsen. At skulle håndtere to piger på henholdsvis 1 og 2 år, samt 3 rygsække, 1 trolley og 1 håndtaske var måske lidt i overkanten. Heldigvis var både flypersonale og medrejsende klar med en hjælpende hånd. Jeg følte mig desuden velsignet over, at begge unger gik kolde allerede inden flyet lettede fra Kastrup og dermed fløj 2 ud af 6 timer bogstaveligt talt afsted.