Kategori: Børn

Staycation i Ras Al- Khaimaih

Jeg er absolut smadret efter en forlænget weekend i ren luksus med all inclusive, sol, strand, sand, vand og andre våde varer. Vi har brugt weekenden på et 5 stjernet hotel i Ras Al-Khaimah, hvor vi ikke har lavet ret meget andet end at ligge i vandet, gået til den i buffet’en og drukket kulørte drinks af miljøvenlige sugerør – men det manglede da også bare.

(mere…)

Legoland-land

Dagene er egentlig så trivielle og generelt kedelige. Vi kommer ikke sammen med nogen uden for arbejdet, hvilket for tiden er “ingen”, fordi både Daniel og jeg arbejder hjemmefra. Pigerne er i skole hver dag, så de bliver trods alt socialiseret igennem klassekamerater og lære. Det er ikke fordi, at jeg er ved at få kuk… endnu, men jeg savner da vennerne og kollegaerne. Heldigvis har vi stadig muligheden for at blive luftet lidt og der holder vi os også til de vante omgivelser, når nu vi allerede har et årskort.

(mere…)

Metro, tur retur

De sidste 1,5 uge har Emma været hjemsendt fra skolen og været i isolation med hjemmelæring til følge. Jeg har passet mit arbejde og ageret støttelærer samtidig, fordi skolen meddelte, at én fra Emma’s klasse var testet covid-19 positiv. Det var jo lidt uundgåeligt med den store stigning af corona-tilfælde i UAE og resten af verdenen, men vi kom helskindet igennem ugen og krydser fingrer for, at det ikke bliver nødvendigt at hjemmeskole igen.

(mere…)

December vibes

Det er som om, at december og julen er kommet lidt tidligere i år. Det er 2 uger siden, at hytten blev pyntet op, der kom lys på hus-facaden, grantræet blev pakket ud og dekoreret. Der er Etly Klarborg nisser og Georg Jensen bling i alle kroge og hjørner. Vi er ikke de eneste, der er lidt forud for julen i år. Det ser ud til at være en udbredt opfattelse, at julen 2020 allerede begyndte i oktober/november måned. Vi har alle brug for fejre lys, glæde og nærvær.

(mere…)

Baby spam

Adam nærmer sig sin 9 måneders milepæl. På grund af omstændighederne føler jeg gang på gang, at jeg bliver snydt for mange af de planer, som jeg havde lagt, da Adam fortsat lå i min mave og der ikke var noget, der hed Covid-19. Sådan er det bare og vi får det bedste ud af tiden med de restriktioner, der nu engang er her. Heldigvis er Adam ligeglad og lykkelig uvidende om de mange planer, som jeg havde for ham og jeg.

(mere…)

Emma’s balletlære

I dag har pigerne og jeg været til ballet-forestilling i The Theatre at Mall of the Emirates. Coppelia hedder børneforestillingen, der kører hen over weekenden med 4 forestillinger og som Emma’s balletlære ms. Rebecca spiller med i. Vi var med på invitationslisten og Emma var i den syvende himmel.

(mere…)

En ny hverdag

Vi er tilbage i folden. Tilbage i Dubai, hvor varmen slet ikke er så slemt som jeg havde frygtet. Faktisk har jeg frygtet mange ting, der efterfølgende har vist sig at være højest overvurderet, som eksempelvis Corona-test, Covid-pas, hjemrejse, skolestart, barsel, klamme ansigtsmasker, forhøjet luftfugtighed og ulidelig varme. Det er en lettelse, at en ny hverdag nu er ved at forme sig og at vi er kommet bedre fra start end jeg turde håbe.

(mere…)

Finderup Lade

Danmarks konge Erik Klipping blev myrdet i Finderup Lade ved Viborg tilbage i år 1286. I dag ligger Finderup Lade navn til en hyggelig pandekagekro i Finderup, hvor vi ret uplanlagt endte med at nyde vores aftensmad en tilfældig onsdag, inden Daniel rejste tilbage til Dubai.

(mere…)