Den røde løber er rullet ud til ære for de mange stærke og smukke kvinder, der mandag aften mødtes ved Montgomerie Address Hotel for at diskutere temaet “Work-life Balance”. Det er “Women of Today Forum 2017”, der er et samarbejde mellem Danish Business Women Dubai og Den Danske Ambassade i Dubai, som er årsagen til mødet. Og selvom jeg måtte køre direkte fra arbejdet for at kunne deltage i arrangementet, så har jeg glædet mig til at høre andre kvinders bud på, hvordan de sikrer en god balance mellem arbejdslivet, karrieren og familien. Det synes at være en udfordring i de fleste kvinders liv, hvorend de befinder sig i verdenen, at ballancere den dårlige samvittighed med glæden ved at bidrage.
Kategori: Job
Den lille forskel
Og hvad laver din mand så?… Det er som regel et af de første spørgsmål, jeg typisk får stillet, når jeg møder nye folk (ofte kvinder). Den her verden ligger så fjernt fra den, jeg kender i Danmark. Og det er ikke fordi, at jeg er indgroet feminist, men der er stadigvæk et lille stykke vej til ligeløn, selvom Danmark er fremme i skoen, hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder.
Eddie Izzard – en meget mærkelig weekend
Det har været én af den slags weekender, hvor jeg ikke helt kan bestemme mig for om den var god eller ej. Jeg er derfor kommet til den konklusion, at det var én af de mere interessante weekender, som jeg nu skal have bearbejdet.
Art Dubai 2017
Inden jeg fik arbejde tænkte jeg meget på muligheden for at arbejde som frivillig. Det er god karma og noget mange kvinder gør en dyd ud af her i Dubai. Jeg søgte på nettet efter mulighederne og fandt hurtigt frem til et meget begrænset udvalg af områder, hvor frivillige lystigt kunne kaste sig over arbejdet. Der er tilsyneladende en særligt stort behov for ekstra hænder, når det gælder efterladte husdyr og børn med særlige behov. Jeg elsker både børn og dyr, men føler alligevel, at mit behov bliver mere end rigeligt dækket i løbet af hverdagene.
Og sådan fik jeg et arbejde…
Da vi flyttede til Dubai for 5 måneder siden var det velvidende, at jeg i første omgang ville fungere som hjemmegående husmor. Jeg var helt indforstået med at sådan ville det blive, men jeg var også fast besluttet på, at når tiden var inde, så ville jeg søge efter et job, der kunne passe ind i vores nye rammer. Daniel og jeg lavede en aftale om, at det ville være realistisk for mig at begynde jobsøgningen efter 6 mdr. i Dubai. Jeg har hørt meget om udfordringerne med at finde et godt job i Dubai, der ikke tæller for mange timer og som giver en rimelig løn. En deltidsstilling kan være svært at finde og en fuldtidstilling ligger gerne omkring 50 timer om ugen fordelt på 6 arbejdsdage. Weekend er desværre ikke en selvfølge i Dubai. Jeg er i den situation, hvor jeg heldigvis kan tillade mig den luksus at være kritisk overfor potentielle nye arbejdspladser. Jeg behøver reelt set ikke at arbejde, da Daniels løn fint dækker vores leveomkostninger, men livet vil dog uden tvivl være en hel del sjovere med flere lommepenge til diverse kaffe latter – men der skal også være tid til at nyde dem. Et af argumenterne for at tage den lange rejse til Dubai var udsigten til mere familietid, da Daniel har fået udsædvanlige gode arbejdstider. Jeg havde derfor ingen intension om at finde et job, der ville holde mig væk fra familien – No way og Bum!
Det blev et nej
Jeg er kommet godt på plads i Dubai. Ungerne er kørt godt ind i nursery og hjemmet er indrettet med det mest nødvendige. Hverdagen går med fitness, børn og nu online-studielæsning. Jeg har tid til alle de projekter, som jeg i Danmark kun drømte om, men er alligevel ikke gået igang med nogen af dem. Som hjemmegående bruger jeg mange penge – da jeg både har tiden og lysten 😉
At trække håndbremsen
”Skal du så ned og finde et arbejde i Dubai?” er det spørgsmål, jeg oftest har fået efter, at vi tog beslutningen om at rejse. Her mærker jeg for alvor kulturen i Danmark, hvor du som person ofte identificeres med dit job. Hvor mange gange har jeg ikke oplevet, at en samtale med nye mennesker begynder med sætningen… ”Hvor arbejder du så?”. Og det er allerede inden jeg har sagt mit navn. Og ja, jeg er nok ikke et hak bedre selv.