Det blev en meget lang rejse hjem og vi havde desværre været nødt til at booke helt nye hjemrejsebilletter, da det var en billigere løsning end at ombooke dem, vi allerede havde med fra Dubai. Da Daniel ikke kunne komme til Danmark, måtte jeg have Anna og Emma med mig hjem. Det passede dem fint, for de savnede deres far lige så meget som jeg.






