Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Vi har gang i det helt store rengøringsarbejde fra gulv til loft, indefra og ud i disse dage. For i takt med at temperaturen stiger ude, bruger vi nu alt vores tid inde, hvilket stiller højere krav til indeklimaet og de fysiske rammer i hjemmet.
(mere…)
Jeg savner haven fra Silicon Oasis – vores mini jungle, hvor buske og træer fyldte det meste af pladsen og hvor blomsterne gav haven kulør. Måske jeg romantiserer det lidt, men selv pigerne taler jævnligt om “den gamle have”, for de savner den også. Således har jeg, den sidste tid, lagt lidt ekstra energi i at udbygge haven for at gøre den hyggelig og indbydende.
(mere…)
Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.
Vi fejrer den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler, med en familietur til Dubai Butterfly Garden – dog uden far, der lige nu er lettet fra Danmark og som sidder i flyvemaskinen med Dubai som destination.
Ramadanen har varet lidt over en uge og vi har nu nydt vores første iftar som familie. Fredag morgen kørte vi 45 minutter sydpå mod Dubai Park & Resort, hvor vi havde booket en enkelt overnatning på Lapita Hotel, der ligger i kort gåafstand fra diverse forlystelsesparker i Dubai’s sydlige ende.
Mens foråret får hele Danmark til at blomstre, så minder vejret i Dubai mest af alt om efterår i disse dage. Bladene falder af træerne og naboens blomster ligger spredt i hele vores have. Jeg har en mindre sandkasse i hovedbunden, tungen føles som sandpapir, ansigtet har fået en hård peeling og bussemændene hober sig op i næsen til morgen. Der er sandstorm, blæsevejr og øv-vejr.
Temperaturen er hastig stigende og viser efterhånden +40 grader i ørkenstaten. Snart er det slut med alle udendørsaktiviteter og vi må være ekstra kreative for at finde på nye steder at tage hen, når varmen bliver for ulidelig. En sidste pool-party var dog på sin plads – selvom poolen mest af alt sendte tankerne hen på wellness og opvarmet jacuzzi. Det går jo nok ind under kategorien, Dubai-problems.
Det er den samme gamle sang om tiden, der går alt for hurtigt, som jeg spiller igen. Det er endnu engang min undskyldning for manglende opdatering på bloggen og det er endnu engang sandheden. Dan Turèll skrev engang en hyldest til hverdagen i et af hans bedste digte.
Det er ikke et tilfælde, at vi er taget til Danmark på ferie netop nu. Faktisk ville jeg meget gerne være blevet i Dubai et par uger længere og opleve muslimernes Eid al-Fitr, som er festen, der markerer Ramadanens afslutning. Det skulle efter sigende være en helt speciel oplevelse, men noget trak mere i mig – Nibe Festival, nemlig ja. De skønneste svigerforældre havde indvilliget i, at se efter ungerne, mens Daniel og jeg slog os løs 4 dage på festival. Vi var i år blevet en del af crewet på festivalens vaskeri, hvor vi støttede “Hjælp Voldsofre”.
Det blev en lang nat om bord på flyvemaskinen, der først fragtede hele familien til Amsterdam og derefter videre til Aalborg. Sidste gang vi tog ruten var Anna en spændt pige på udflugt. Denne gang var hun en overtræt og ulykkelig pige, der hverken ville have selen på eller af, da flyet lettede. Filmene på skærmene var helt forkerte og chokoladekagerne for få. Næste gang tager vi nok en dagsflyvning.