Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.
En væsenlig fordel ved at have et deltidsjob er den ekstra tid, som jeg kan nyde med familien og i særdeleshed med pigerne… især når der er dømt skoleferie. Jeg får ligsom tanket op på mor-konto’en og giver bedre plads til den gode samvittighed ved at dedikere ekstra tid til Anna og Emma.
Der opstår jævnligt situationer, hvor jeg føler mig ekstra stolt over at være dansker og der er bare ikke noget bedre ved at være udenlandsdansker, end når vi mødes i større forsamlinger omkring en fælles interesse. Det sker blandt andet, når vi mødes omkring danske traditioner som fastelavn eller juletræsfest, men det skete også i disse dage, hvor DGI Verdensholdet gæstede Dubai for første gang i 25 år. Se det var noget ganske særligt!
I weekenden fyldte Daniel endnu engang 30 år (for 9. gang) og det er vel værd at fejre! Herhjemme er det fødselsdagsbarnet, der suverænt bestemmer fødselsdagsmenu’en – uanset om vi, på denne særlige “mig”-dag, tager ud af huset eller bestiller take-a-way. Så i lørdags var der højbelagt smørrebrød på frokostbordet.
Om lidt over en uge vender pigerne tilbage til skolen og Daniel starter op på sit nye job i Abu Dhabi. Det betyder, at vi som familie nyder den sidste del af skolens sommerferie sammen. Jeg er godt nok også lige begyndt på mit nye job ved Generalkonsulatet, men i første omgang er der blot tale om en deltidsstilling, så der er rig mulighed for at hænge ud med den øvrige familie, når arbejdet ikke lige kalder.
Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.
Der er hedebølge i Danmark og jeg kan mærke, hvordan temperaturen stiger i disse dage. På mange måder minder vejret om vinteren i Dubai – bortset fra tørken. Ørkenen i Dubai er naturligvis tør og består af sand, men resten af landet er omend ikke frodigt (det vil være en slem overdrivelse) så i hvertfald grøn.
Jeg elsker middelalderdage ved Voergaard Slot i Nordjylland og vi forsøger at komme afsted hver sommer, når det kan lade sig gøre. Det bedste er, når vi kan få det til at passe sammen med familien fra Sæby, for så bliver det en rigtig familieudflugt. Pigerne har været med, fra de var helt spæde, men i år var det hele lidt sjovere, fordi vi denne gang slap for både klapvogn og pusletaske.
Ferie i Danmark er skønt og ungerne nyder i den grad at blive lukket ud på græs. Det er ikke kun de grønne marker, de køligere himmelstrøg og den friske luft, der lokker. Det er i lige så høj grad familien med mormor/Bjarne, fætre/kusiner, bedstefar/bedstemor, farmor/farfar og onkler/tanter, som pigerne har glædet sig til at gense.
Dubai Frame er endnu et stortslået byggeprojekt, som udgør et af Dubai’s nye ikoniske attraktioner – verdens største (selvfølgelig) billederamme. Det store bygningsværk er placeret strategisk og centralt i landskabet med den gamle del af Dubai på den ene side og den nye del af Dubai på den anden. Det har taget ganske lang tid at gennemføre projektet, angiveligt pga. en retssag, hvor byggeherren havde “lånt” designet uden at spørge arkitekten om lov først , men i januar 2018 åbnede The Frame endelig dørene til offentligheden og lige siden har den stået på min mentale (og nu fysiske) bucketliste.