Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det blev en lang nat om bord på flyvemaskinen, der først fragtede hele familien til Amsterdam og derefter videre til Aalborg. Sidste gang vi tog ruten var Anna en spændt pige på udflugt. Denne gang var hun en overtræt og ulykkelig pige, der hverken ville have selen på eller af, da flyet lettede. Filmene på skærmene var helt forkerte og chokoladekagerne for få. Næste gang tager vi nok en dagsflyvning.
Det er godt nok laaang tid siden, at der sidst er kommet en opdatering herfra – I know. Og det er bestemt ikke fordi, at tiden har stået stille. Min samvittighed byder mig simpelthen ikke at afsætte tid til noget så overskudsagtigt, som at skrive et lille bitte blogindlæg. Jeg er efterhånden en presset trold, der om dagen arbejder på højtryk i Jebel Ali og om aftenen er dybt begravet bag tykke bøger og computeren. Den sidste måned har jeg skrevet på to eksamensopgaver samtidig med, at jeg har passet et fuldtidsarbejde, været mor, hustru og temperamentsfuld indetrold. Der er ikke meget energi tilbage om aftenen, når jeg endelig flader ud i sengen. Om mindre end en uge skal jeg til en 4 timers skriftlig online eksamen i afsætningsstrategi og om 1,5 uge gælder det en mundtlig eksamen i kommunikation.
2 uger er fløjet afsted hurtigere end et fly nogensiden har fragtet os til Danmark. Vi har nydt det dejlige selskab fra venner samt familie omend vi ikke har nydt den regnfulde og meget kolde april. Det har været svært at prioritere mellem venner og famile, der alle bare gerne vil hilse på familien fra Dubai. Der er så mange at besøge og så lidt tid i Danmark. Jeg sidder nu med en lille knude af dårlig samvittighed i maven. På trods af knudens lille størrelse, så fylder den så uendeligt meget. 2 uger virkede engang som så lang tid og nu hvor tiden er gået, så er 2 uger slet ikke nok. Sommerhuset, som vi har lånt, har gjort opholdet meget nemmere og mere afslappet. Vi har haft vores egen base i Danmark og det var den rigtigte beslutning. Nu må vi spare sammen til vores helt eget og private sommerhus, så vi i fremtiden kan komme rigtig “hjem” til Danmark.
Jeg har glædet mig vanvittigt meget til vores første hjemrejse til Danmark. Især har jeg glædet mig til at møde Dagmar, der er det nyeste skud på stammen hos familie Steenberg. Line er min dejlige og meget savnede veninde, der i øvrigt også har boet i Dubai for en del år siden. For 3 år siden stod jeg fadder til hendes søn Bertrams barnedåb og vi mødes jævnligt til konfekt-trilledag, nytårsaften og brætspilsaftener. Jeg savner Lines afslappet tilgang til livet og hendes drillende blink i øjet, som altid forvirrer mig.
Anna står på sin stol med armene løftet højt op i luften for at gøre sig ekstra lang:
Så stor er jeg nu mor!
Emma står nede på gulvet og kigger beundrende op på sin storesøster mens hun jubler henrykt. Anna er i sandhed en stor pige, der lige har fejret sin 3 års fødselsdag. Samtidigt konstaterer hun, at Emma blot er en lille pige, der slet ikke er stor nok til at tegne med tuscher. Mor og Anna har gang i en længere diskussion efter fundet af en pose tuscher, som længe har ligget bagerst i legeskabet – godt gemt af vejen. På tåspidser og med armene hævet over hovedet lykkes det Anna at overbevise mor om, at hun nu kan tegne inden for papirets fire sider og slet, slet ikke tegner på bordet mere.
Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.
Spring break står for døren og ungernes nursery er lukket de næste par uger. Den næste periode bliver en udfordring i at underholde børnene og samtidig holde styr på fjernstudiet – godt vi har Alona. Denne weekend har vi påskehygget 🙂
Så kan jeg ikke holde det for mig selv længere. Det er nu helt officielt – Vi har fået hushjælp. Og jeg mener ikke den slags hjælp, der kommer et par timer om ugen for at feje skidtet ind under gulvtæppet. Vores maidsroom er nu beboet af en live-in-maid. Alona, der er en sød pige fra Filipinerne, er flyttet ind på adressen. Hele familien elsker hende allerede og Anna savner hende, hver fredag når Alona tager hjem til sin mor, der også bor i Dubai.
Så har jeg kørt Sarah tilbage til lufthavnen, samme sted som jeg hentede hende for blot en uge siden. Det har væren en dejlig og begivenhedsrig uge, hvor der har været plads til masser af tøsehygge. Et af højdepunkterne var helt sikkert vores guidede tur til Burj Al Arab med John Fong, men der var flere oplevelser, der bestemt tangerede det 7-stjernede hotel. Jeg har nu boet i Dubai i 4 måneder og jeg har oplevet en del. Jeg har besøgt smukke steder, som jeg nu har delt med Sarah, men jeg kan nu tilføje flere nye oplevelser på min liste over fantastiske steder at besøge i Dubai. Torsdag aften var vi en smuttur forbi The Glow Garden i Zabeel Park.
Nuvel, hverdagen har sneget sig ind på mig. Dubai synes at fortage sit ekstravagante ydre og jeg ser nu et mere nuanceret billede af livet i Dubai. Jeg falder ikke længere i svime over høje oplyste bygninger eller store biler. Det er ikke længere spændende at gå rundt i store indkøbscentre eller spise på fancy restauranter. Vi lever på mange måder et helt almindelig liv i hverdagen og nyder mulighederne i weekenderne.