Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Den lille ung-mis er nu blevet 2 måneder ældre og større. Den bor ikke længere på legepladsen i Dubai Silicon Oasis. Mis Mis er nemlig flyttet med til Al Furjan, hvor den nu har fået status af huskat. Det passer Mis Mis ganske godt – faktisk vil den slet ikke ud igen.
Sidste års farveladeløb var et kæmpe hit, så vi gjorde det igen i år – sammen med de af Teletronicsbanden, der fortsat er tilbage i Dubai og som var klar på at sætte lidt kulør på dagen. Hvert år i november sætter Dubai nemlig fokus på sundhed med en 30×30 kampagne (30 minutters motion i 30 dage). Det betyder, at der hele måneden popper tilbud og arrangementer op, der skal motivere os alle til at bevæge os bare liiiidt mere. Dubai Color Run er ét af disse arrangementer og inkluderer hele familien. Et andet er Dubai Women’s Run, som jeg endelig fik taget mig sammen til at deltage i.
En væsenlig fordel ved at have et deltidsjob er den ekstra tid, som jeg kan nyde med familien og i særdeleshed med pigerne… især når der er dømt skoleferie. Jeg får ligsom tanket op på mor-konto’en og giver bedre plads til den gode samvittighed ved at dedikere ekstra tid til Anna og Emma.
Det har ikke været nogen nem beslutning – overhovedet ikke. Selve beslutningen om at flytte var egentlig ikke så svær, da huslejen er faldet i området og vi ikke længere ønskede at betale mere end vores nye naboer. Det var beslutningen om, hvor vi så skulle flytte hen, der satte følelserne på spil. Men nu er beslutningen altså taget og vi flytter til Al Furjan.
Der opstår jævnligt situationer, hvor jeg føler mig ekstra stolt over at være dansker og der er bare ikke noget bedre ved at være udenlandsdansker, end når vi mødes i større forsamlinger omkring en fælles interesse. Det sker blandt andet, når vi mødes omkring danske traditioner som fastelavn eller juletræsfest, men det skete også i disse dage, hvor DGI Verdensholdet gæstede Dubai for første gang i 25 år. Se det var noget ganske særligt!
Meget er der sket den sidste tid. For et par måneder siden tippede båden og i en periode måtte vi kæmpe for ikke at drukne, vel vidende, at Danmark altid var en mulighed. Nu begynder en ny hverdag så småt at forme sig og det ser ud til, at vi alle er kommet godt op på land igen. Vi er påbegyndt et nyt kapitel og Dubai bliver aldrig det samme igen.
Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.
Den sidste tid har været lidt hård for mig af flere årsager. Én af disse har været usikkerhed i Daniels jobsituation på grund af omstrukturering i ledelsen. Det har desværre fået nogle uheldige konsekvenser, hvor flere medarbejdere selv har valgt at trække stikket og flytte teltpælene tilbage til Danmark. Det gør ondt helt ind i hjertet!
Under ramadanen er det ikke helt så nemt at finde gode fredagsbrunch’s, til gældgæld er der lækre iftars i hele Dubai alle hverdagsaftener. Der er noget for alle og til enhver pengepung. Således endte jeg igår aftes til iftar i operahuset sammen med Jordan-pigerne.
Det er ikke for ingenting, at jeg har taget på af mit liv i Dubai. Mad er en kæmpe stor del af mødet med kulturen, den nye livsstil og fællesskabet i det multikulturelle samfund. Universitets-veninderne fra Danmark ville gerne have en lille bid af Dubai i bogstavelig forstand og i overført betydning. “Mad og kulturelle-oplevelser” – sagde de. Og det fik de!