Tag: Dubai

Os med kat

Den lille ung-mis er nu blevet 2 måneder ældre og større. Den bor ikke længere på legepladsen i Dubai Silicon Oasis. Mis Mis er nemlig flyttet med til Al Furjan, hvor den nu har fået status af huskat. Det passer Mis Mis ganske godt – faktisk vil den slet ikke ud igen.

(mere…)

Dubai Fitness Challenge 2018 – 30×30

Sidste års farveladeløb var et kæmpe hit, så vi gjorde det igen i år – sammen med de af Teletronicsbanden, der fortsat er tilbage i Dubai og som var klar på at sætte lidt kulør på dagen. Hvert år i november sætter Dubai nemlig fokus på sundhed med en 30×30 kampagne (30 minutters motion i 30 dage). Det betyder, at der hele måneden popper tilbud og arrangementer op, der skal motivere os alle til at bevæge os bare liiiidt mere. Dubai Color Run er ét af disse arrangementer og inkluderer hele familien. Et andet er Dubai Women’s Run, som jeg endelig fik taget mig sammen til at deltage i.

(mere…)

Vi flytter til Al Furjan

Det har ikke været nogen nem beslutning – overhovedet ikke. Selve beslutningen om at flytte var egentlig ikke så svær, da huslejen er faldet i området og vi ikke længere ønskede at betale mere end vores nye naboer. Det var beslutningen om, hvor vi så skulle flytte hen, der satte følelserne på spil. Men nu er beslutningen altså taget og vi flytter til Al Furjan.

(mere…)

Verdensholdet i hopla

Der opstår jævnligt situationer, hvor jeg føler mig ekstra stolt over at være dansker og der er bare ikke noget bedre ved at være udenlandsdansker, end når vi mødes i større forsamlinger omkring en fælles interesse. Det sker blandt andet, når vi mødes omkring danske traditioner som fastelavn eller juletræsfest, men det skete også i disse dage, hvor DGI Verdensholdet gæstede Dubai for første gang i 25 år. Se det var noget ganske særligt!

(mere…)

Et nyt kapitel

Meget er der sket den sidste tid. For et par måneder siden tippede båden og i en periode måtte vi kæmpe for ikke at drukne, vel vidende, at Danmark altid var en mulighed. Nu begynder en ny hverdag så småt at forme sig og det ser ud til, at vi alle er kommet godt op på land igen. Vi er påbegyndt et nyt kapitel og Dubai bliver aldrig det samme igen.

(mere…)

Eid Mubarak – minder fra Qasr Al Sarab

Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.

(mere…)

Smag på Dubai

Det er ikke for ingenting, at jeg har taget på af mit liv i Dubai. Mad er en kæmpe stor del af mødet med kulturen, den nye livsstil og fællesskabet i det multikulturelle samfund. Universitets-veninderne fra Danmark ville gerne have en lille bid af Dubai i bogstavelig forstand og i overført betydning. “Mad og kulturelle-oplevelser” – sagde de. Og det fik de!

(mere…)