Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det er den samme gamle sang om tiden, der går alt for hurtigt, som jeg spiller igen. Det er endnu engang min undskyldning for manglende opdatering på bloggen og det er endnu engang sandheden. Dan Turèll skrev engang en hyldest til hverdagen i et af hans bedste digte.
Det blev en lang nat om bord på flyvemaskinen, der først fragtede hele familien til Amsterdam og derefter videre til Aalborg. Sidste gang vi tog ruten var Anna en spændt pige på udflugt. Denne gang var hun en overtræt og ulykkelig pige, der hverken ville have selen på eller af, da flyet lettede. Filmene på skærmene var helt forkerte og chokoladekagerne for få. Næste gang tager vi nok en dagsflyvning.
Det er lidt som om, at mit overskud er ved at vende tilbage. Jeg har overstået mine eksamener og selvom målet blot var at bestå, så gik det overraskende godt. Det gav ellers sved på panden og hjertebanken, at tage mine eksamener online, da jeg på ingen måde føler mig teknisk kompetent til SMART-learning (Som i øvrigt er alt andet end smart). Nu hvor det hele endelig er overstået vil jeg pakke bøgerne væk for en stund og i stedet nyde, at jeg har mere tid til familien.
2 uger er fløjet afsted hurtigere end et fly nogensiden har fragtet os til Danmark. Vi har nydt det dejlige selskab fra venner samt familie omend vi ikke har nydt den regnfulde og meget kolde april. Det har været svært at prioritere mellem venner og famile, der alle bare gerne vil hilse på familien fra Dubai. Der er så mange at besøge og så lidt tid i Danmark. Jeg sidder nu med en lille knude af dårlig samvittighed i maven. På trods af knudens lille størrelse, så fylder den så uendeligt meget. 2 uger virkede engang som så lang tid og nu hvor tiden er gået, så er 2 uger slet ikke nok. Sommerhuset, som vi har lånt, har gjort opholdet meget nemmere og mere afslappet. Vi har haft vores egen base i Danmark og det var den rigtigte beslutning. Nu må vi spare sammen til vores helt eget og private sommerhus, så vi i fremtiden kan komme rigtig “hjem” til Danmark.
Jeg har glædet mig vanvittigt meget til vores første hjemrejse til Danmark. Især har jeg glædet mig til at møde Dagmar, der er det nyeste skud på stammen hos familie Steenberg. Line er min dejlige og meget savnede veninde, der i øvrigt også har boet i Dubai for en del år siden. For 3 år siden stod jeg fadder til hendes søn Bertrams barnedåb og vi mødes jævnligt til konfekt-trilledag, nytårsaften og brætspilsaftener. Jeg savner Lines afslappet tilgang til livet og hendes drillende blink i øjet, som altid forvirrer mig.
Anna står på sin stol med armene løftet højt op i luften for at gøre sig ekstra lang:
Så stor er jeg nu mor!
Emma står nede på gulvet og kigger beundrende op på sin storesøster mens hun jubler henrykt. Anna er i sandhed en stor pige, der lige har fejret sin 3 års fødselsdag. Samtidigt konstaterer hun, at Emma blot er en lille pige, der slet ikke er stor nok til at tegne med tuscher. Mor og Anna har gang i en længere diskussion efter fundet af en pose tuscher, som længe har ligget bagerst i legeskabet – godt gemt af vejen. På tåspidser og med armene hævet over hovedet lykkes det Anna at overbevise mor om, at hun nu kan tegne inden for papirets fire sider og slet, slet ikke tegner på bordet mere.
Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.
Spring break står for døren og ungernes nursery er lukket de næste par uger. Den næste periode bliver en udfordring i at underholde børnene og samtidig holde styr på fjernstudiet – godt vi har Alona. Denne weekend har vi påskehygget 🙂
En hverdag begynder at forme sig og weekenderne nydes i fulde drag. Dubai er helt fantastisk om vinteren 🙂 Hver morgen kl. 7.00 (søndag-torsdag) tager Daniel afsted på arbejde, mens tøserne og jeg gør os klar til nursery. Jeg afleverer dem begge i British Orchard Nursery kl. 8.00 (ca. 10 min kørsel) fra vores hjem. Det er altid spændende at se, hvordan Anna reagerer, når jeg forlader hendes klasseværelse. Som regel er det en ret betuttet pige, der med stille accept kysser mig farvel i døren. Andre dage, som til morgen, er det en skrigende Anna, der meget modvilligt lader mig gå. Det er dage som disse, hvor mit hjerte krøller sig sammen og jeg savner hendes gamle vuggestue i Danmark. Vi har lært aldrig at kalde “nursery” for vuggestue, da Anna forbinder dette med gamle pædagoger og venskaber. Heldigvis er det altid to meget glade piger, som jeg henter igen 4,5 time senere. Anna er fuld af energi, mens Emma trænger til en god middagssøvn.
Det er lørdag aften og i morgen er det endnu engang hverdag. Jeg kan se tilbage på en begivenhedsrig weekend, der stod i familiens tegn. Der har været fokus på børn, afslapning og godt vejr. Christine har længe plaget om en tur til stranden…
Det er ikke okay at vende hjem til Danmark uden at have været en tur på stranden i Dubai!!
Fair nok – så fredag morgen blev bilen pakket. Det blev også vores første tur på stranden, så vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til.