Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Dubai er en kulturel smeltedigel, hvor der altid er noget at fejre. Vi hiver internationale traditioner ned fra hylderne og mikser dem gerne med nye nationale traditioner, som vi uden at blinke accepterer som vores egne. Vi har nu fejret Anna’s graduation, da sidste nursery-dag nærmer sig. Efter sommerferien venter en plads på GEMS Wellington Academy for nu er pigen skoleklar.
Anna har lige haft fødselsdag. Hun er nu en meget stor og stolt storesøster på 4 år. Og det skulle selvfølgelig fejres.
Når ens egen bil er på værkstedet og manden stikker af med sin en fredag morgen for at snorkle ved Snoopy Island, så efterlader det en lettere desperat mor alene hjemme med intet andet end to rastløse børn, der kræver udelt opmærksomhed og eventyr. Temperaturen er stigende og sommerheden i ørkenstaten lister stille tættere på. Det er ved at være sidste chance for udendørsaktiviteter og uden en bil må picnicen jo foregå på legepladsen på den anden side af havemuren.
Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.
Anna står og ser skeptisk på juletræet i stuen, der er samlet som et andet ikeamøbel, fuldstændigt blottet for enhver granduft. Men langsomt går det op for pigen, hvad dette vanvid går ud på. Hun mindes i svage glimt, hvordan hun sidste december hoppede rundt om et træ fyldt med pynt, der nærmest svævede henover en bunke af farverige julegaver – hvoraf én af dem indeholdt en fin rød cykel.
Det er nu anden gang, at vi befinder os på Al Habtoor Polo Resort. Første gang var for blot nogle uger siden, hvor vi var med til åbningen af den nye Polo Club sammen med ungerne. Dengang var der hoppeborg, slik og pony ridning, hvilket hittede stort hos de små.
Men denne fredag dristede vi os til at bestille bord til polo klubbens første afholdte brunch – En jomfru-brunch så at sige.
”I love it!”
Well, der var et par startproblemer, hvor personalet blev udfordret med logistik og tetris, men efter lidt instruktioner fra flere managers gik alting pludselig lidt hurtigere.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
Det har endnu engang været én af de der begivenhedsrige weekender, hvor jeg har hårdt brug for en fridag efterfølgende. Og så er det jo helt fantastisk, at netop søndag er min helt egen mig-dag. Fri fra arbejde og tid til at oplade. Det er denne dag jeg har fri til at mødes med veninderne på diverse caféer eller måske bare slappe helt af derhjemme, mens Friends kører i baggrunden på Netflix. Ahhh, hvor jeg dog elsker søndage.
Jeg blev i dag mindet om, at det nu er et år siden, at jeg tog ungerne og ca 5 stk håndbagage for meget med om bord på flyvemaskinen til Dubai, hvor Daniel ventede spændt på os. Det var med flere knuder i maven, at jeg tog afsked med alt det kendte i Danmark og sommerfuglene var forlængst jaget derhen, hvor de ikke længere kunne finde tilbage. Det var så sindsygt grænseoverskridende, at tage den lange rejse alene uden hjælp til to små børn, der i øvrigt aldrig havde været ombord på et fly. Forinden havde jeg boet alene med Anna og Emma i et sommerhus, mens alle vores egendele sejlede rundt på oceanet i en stor container. Daniel var taget i forvejen for at påbegynde visa processen, der skulle bane vejen til opholdstilladelse, bank og ikke mindst checkbogen. Jeg græd meget i den periode – forvirret, spændt, ensom og meget træt. Jeg nåede at fortryde vores beslutning mindst 1000 gange.
Jeg blev fornyeligt interviewet til Danish Business Women Dubai’s nyhedsbrev. I den forbindelse fik jeg spørgsmålet:
Hvad ville du ønske, at du havde vidst inden du startede en karriere i Dubai?
Min research begyndte i Danmark allerede et halvt år inden vi rejste, mens jeg stadig gik hjemme på barsel og havde god tid ved computeren. Jeg drak spandevis af kaffe med kvinder, der havde boet og arbejdet i Dubai. Jeg hørte DR’s podcast serie om Dubais Danske Damer. Jeg søgte medlemsskab og inspiration på diverse facebooksider. Jeg søgte på nettet og i netværket. Jeg lånte bøger og så TV udsendelser. Jeg var kort sagt godt forberedt på det meste. Jeg var forberedt på, at det ville blive svært at finde et godt job, til en god løn uden at skulle arbejde 50 timer om ugen. Jeg var forberedt på de trafikale udfordringer til og fra arbejde. Jeg var forberedt på den tid det ville tage at integrere pigerne i nursery (hvilket i øvrigt gik overraskende hurtigt og nemt).