Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det har været en velkommen gave – en hel uges ferie blev os foræret i forbindelse med Eid al-Fitr, der markerer, at Ramadanen nu er slut. Caféerne er atter åbne, fredagsbrunch er tilbage på menúen og i morgen åbner skolerne op til almindelige tider. Vi har haft en fantastisk uge, der først og fremmest har stået i børnenes tegn.
(mere…)
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)
Vi landede i Lahore tirsdag morgen, hvor vi blev hentet af Mohammed og Haider. Derfra blev vi kørt direkte hjem til familien, der ventede på os i det hus, hvor vi skulle indlogeres under festlighederne. Vi fik ikke meget tid til at hvile ud, for der var allerede meget på programmet inden brylluppets første fest – Mayon
(mere…)
Det er snart ét år siden, at Sarah og jeg drog til Pakistan, hvor vi for første gang mødte den familie, der forevigt har ændret mit syn på Pakistan og dens kultur. Dengang sluttede rejsen med en officiel bryllupsinvitation til et arrangeret ægteskab mellem husets ældste søn og den kvinde, som moderen nøjsomt havde udvalgt til ham. I går nat vendte jeg atter hjem, fra en helt fantastisk uge i Pakistan, hvor programmet denne gang udelukkende stod på bryllup og pakistansk familiehygge.
(mere…)
En væsenlig fordel ved at have et deltidsjob er den ekstra tid, som jeg kan nyde med familien og i særdeleshed med pigerne… især når der er dømt skoleferie. Jeg får ligsom tanket op på mor-konto’en og giver bedre plads til den gode samvittighed ved at dedikere ekstra tid til Anna og Emma.
Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.
Sidste stop på vores Tour de Familie Danmark er Viborg, hvor farmor og farfar har ventet på os. Anna og Emma har ligeledes glædet sig til lidt ekstra forkælelse. Det er endnu engang én af privilegierne ved forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre, så det er dejligt, at der er så mange af dem.
Jeg elsker middelalderdage ved Voergaard Slot i Nordjylland og vi forsøger at komme afsted hver sommer, når det kan lade sig gøre. Det bedste er, når vi kan få det til at passe sammen med familien fra Sæby, for så bliver det en rigtig familieudflugt. Pigerne har været med, fra de var helt spæde, men i år var det hele lidt sjovere, fordi vi denne gang slap for både klapvogn og pusletaske.