Tag: Børn

Villa villa kulla

IMG_0031

Wup, wup – så lykkedes det at finde et hjem. Vores nye adresse er nu Cedre Villas, O.23, Dubai Silicon Oasis. Den villa vi har fundet, er ejet af Silicon Oasis Authority – et government agency – så vi håber at slippe uden om for mange af de skræk-historier vi har hørt om private udlejere her i sandkassen.

(mere…)

A walk in the park

SAMSUNG CSC

Weee!!! Endelig blev det weekend, hvilket naturligvis betød, at mor her skulle luftes 🙂 Lørdag formiddag mødtes vi med én af Daniels nye kollegaer (Peter) og familie i Zabeel Park, hvor der hver fredag i vinterhalvåret er et stort marked med blandt andet økologiske madvarer og kram til hjemmet. Jeg drages helt naturligt af boder med skrammel til hjemmet og det var en udfordring for mig ikke at stå stille, hver gang vi gik forbi en ny spændende stand. Jeg hankede op i Anna og fik hende overtalt til at gå med mig hen til “petting zoo”, hvor børnene havde mulighed for at kæle med husdyr som kaniner, hamstre, marsvin og slanger. Det var spændende i ca. 10 minutter, hvorefter Anna mistede interessen for småkravlet. Alt under Bagel-størrelse er tilsyneladende uinteressant.

(mere…)

Mor i Dubai

IMG_4128

Jeg har været hjemmgående husmor i hele 4 dage og kan nu konkludere, at jeg ikke helt slår til. Jeg savner ungernes vuggestuen og er sikker på, at det samme gælder for både Anna og Emma, der til tider er ved at slå hinanden til plukfisk. Allerede efter første dag var det tydeligt, at der ikke var nok legesager  i lejligheden. Så vores første ekspedition gik til den lokale Centerpoint for at investere i nyt spændende legetøj. Trods den forholdsvise korte afstand var jeg alligevel glad for endelig at komme ind i aircondition.

(mere…)

På gensyn Danmark

IMG_4315

Langt om længe er familien samlet i Dubai. Den flyrejse som jeg frygtede så meget, er nu overstået. Jeg havde undervurderet mængden af håndbagage, som jeg insisterede på at slæbe med mig og det viste sig, at blive min største udfordring på rejsen. At skulle håndtere to piger på henholdsvis 1 og 2 år, samt 3 rygsække, 1 trolley og 1 håndtaske var måske lidt i overkanten. Heldigvis var både flypersonale og medrejsende klar med en hjælpende hånd. Jeg følte mig desuden velsignet over, at begge unger gik kolde allerede inden flyet lettede fra Kastrup og dermed fløj 2 ud af 6 timer bogstaveligt talt afsted.

(mere…)

Tudeprinsesserne

krammebamse

Jeg synes selv, at jeg er total awesome til mange ting. Blandt andet er jeg mester i at liste mig uden om madlavningen, prutte om prisen og lave gode aftaler til fælles fordele. Men at melde mine to tøser ud af vuggestuen helt upåvirket – det kan jeg sgu ikke. Øv, for en tudekiks jeg lige slugte der. Det endte med, at det var manden, der måtte overtage tasteturet og trykke på udmeldingsknapperne, da mor her ikke kunne klare mosten. Buhuu!!

(mere…)

Tanker om børnene

Børn

Jeg har jorden lækreste unger og her er beviset 🙂

Pigerne er lige blevet fotograferet i vuggestuen og som stolt mor er jeg simpelthen nødt til at vise resultatet frem. Det var nogle super fine billeder, som vi kunne hente ned fra hjemmesiden og det var meget svært at vælge. Da Anna (2 år) og jeg ser billederne igennem på computeren, har vi samtidig fornøjelsen af at se de fine billeder af vennerne fra vuggestuen. Jeg kan endnu ikke alle navnene på børnene, men det kan Anna! Hun jublede navnene, mens vi bladrede igennem billederne. Da vi kom til gruppebilledet, blev alle navnene endnu engang listet (inkl. ynglings pædagogerne). Og det var her, at jeg fik en lille klump i maven og lidt ondt bag øjnene, da det gik op for mig, at Anna og Emma snart har sidste dag i vuggestuen.

(mere…)