Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Der er mange tanker, der løber igennem mit hoved disse dage. Præcis som for 9 år siden, da vi som familie stod med den store beslutning om at flytte fra Danmark til Dubai. I dag har jeg genlæst mit allerførste blogindlæg på bloggen og det rammer mig lige i hjertet.
(mere…)
Lige siden Daniel mistede sit job ved Teletronics for nu mere end 2 år siden, har vi jævnligt talt om vores exit strategi. Det sidste halve år, har det givet mig lidt ro i maven at vide, at vi har en eller anden form for køreplan i tilfælde af, at vi skulle få brug for at ændre kurs.
(mere…)
Meget er der sket den sidste tid. For et par måneder siden tippede båden og i en periode måtte vi kæmpe for ikke at drukne, vel vidende, at Danmark altid var en mulighed. Nu begynder en ny hverdag så småt at forme sig og det ser ud til, at vi alle er kommet godt op på land igen. Vi er påbegyndt et nyt kapitel og Dubai bliver aldrig det samme igen.
Der er nu gået 2 uger siden, jeg havde første arbejdsdag på Generalkonsulatet i Dubai. Jeg har virkelig glædet mig til at komme igang med mine opgaver og blive en del af det officielle Danmark i UAE. Og jeg har svært ved at skjule min begejstring for det nye job, opgaverne og kollegaerne. Det her er mere end blot et arbejde, det er en helt ny begyndelse og et andet kapitel af vores liv i Dubai.
I torsdags fik Daniel den besked fra Teletronics, som vi havde frygtet allermest. I den sidste tid har jeg befundet mig i en osteklokke af ren fornægtelse. Jeg har lukket øjnene og håbet, at problemet gik væk af sig selv. Daniel er fyret, for kontoret har nu offentligt meddelt, at firmaet lukker i sin nuværende form. Kun 10 mand kan blive, resten må gå…
I dag har jeg haft min sidste arbejdsdag ved Rafn & Søn. Efter 2 års ansættelse har jeg valgt at opsige min stilling. Det er aldrig nogen rar situation at stå i når man, som jeg, har indkaldt chefen til samtale for at fortælle hende sin beslutning. Heldigvis tog min chef det meget pænt. Hun var forstående og ønskede mig god vind. Jeg kommer til at savne mine kollegaer, men jeg glæder mig helt vanvittigt til at påbegynde et nyt kapitel i mit liv. Jeg er spændt på, hvad fremtiden byder mig og lige nu sidder jeg mest af alt med en lettelse i mit hjerte.
Inden jeg fik arbejde tænkte jeg meget på muligheden for at arbejde som frivillig. Det er god karma og noget mange kvinder gør en dyd ud af her i Dubai. Jeg søgte på nettet efter mulighederne og fandt hurtigt frem til et meget begrænset udvalg af områder, hvor frivillige lystigt kunne kaste sig over arbejdet. Der er tilsyneladende en særligt stort behov for ekstra hænder, når det gælder efterladte husdyr og børn med særlige behov. Jeg elsker både børn og dyr, men føler alligevel, at mit behov bliver mere end rigeligt dækket i løbet af hverdagene.
Da vi flyttede til Dubai for 5 måneder siden var det velvidende, at jeg i første omgang ville fungere som hjemmegående husmor. Jeg var helt indforstået med at sådan ville det blive, men jeg var også fast besluttet på, at når tiden var inde, så ville jeg søge efter et job, der kunne passe ind i vores nye rammer. Daniel og jeg lavede en aftale om, at det ville være realistisk for mig at begynde jobsøgningen efter 6 mdr. i Dubai. Jeg har hørt meget om udfordringerne med at finde et godt job i Dubai, der ikke tæller for mange timer og som giver en rimelig løn. En deltidsstilling kan være svært at finde og en fuldtidstilling ligger gerne omkring 50 timer om ugen fordelt på 6 arbejdsdage. Weekend er desværre ikke en selvfølge i Dubai. Jeg er i den situation, hvor jeg heldigvis kan tillade mig den luksus at være kritisk overfor potentielle nye arbejdspladser. Jeg behøver reelt set ikke at arbejde, da Daniels løn fint dækker vores leveomkostninger, men livet vil dog uden tvivl være en hel del sjovere med flere lommepenge til diverse kaffe latter – men der skal også være tid til at nyde dem. Et af argumenterne for at tage den lange rejse til Dubai var udsigten til mere familietid, da Daniel har fået udsædvanlige gode arbejdstider. Jeg havde derfor ingen intension om at finde et job, der ville holde mig væk fra familien – No way og Bum!
Hjertet banker lidt hurtigt og jeg ved ikke om det er fordi, at jeg har drukket for meget kaffe eller om det er fordi, jeg har været en smut inde på chefens kontor for at sige pænt farvel. Jeg har haft min sidste arbejdsdag på kontoret ved Aalborg Gummivarefabrik. Nu skal jeg dælme være ”housewife” – desperate or not.
”Skal du så ned og finde et arbejde i Dubai?” er det spørgsmål, jeg oftest har fået efter, at vi tog beslutningen om at rejse. Her mærker jeg for alvor kulturen i Danmark, hvor du som person ofte identificeres med dit job. Hvor mange gange har jeg ikke oplevet, at en samtale med nye mennesker begynder med sætningen… ”Hvor arbejder du så?”. Og det er allerede inden jeg har sagt mit navn. Og ja, jeg er nok ikke et hak bedre selv.