Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg synes, at det er på sin plads lige at mindes Emma’s 7 års fødselsdagsfest, som fandt sted herhjemme i weekenden. Desværre er der ikke ret mange billeder fra selve dagen, da jeg nød det gode selskab og derfor glemte alt om billederne… men det var altså bare en herlig dag.
(mere…)
Emma har nu rundet sit 6. år. Hun har, indtil for et halvt år siden, været hele husets baby. Jeg tror desværre, at det er yngstebarnets lod, altid at være den lille. Nu har Adam overtaget den rolle og jeg har fået lidt nemmere ved at acceptere, at pigerne efterhånden ikke er så små længere – Selvom Emma alligevel vokser lidt langsommere end Anna.
(mere…)
Tænderne rasler ud af munden på pigerne for tiden og tandfeen er kommet på overarbejde… så meget, at hun helt glemte at komme forbi den anden nat. Det skyldes måske det brev, som Anna lagde under sin hovedpude sammen med tanden. Her i huset har tandfeen for vane at komme med chokolade-mønter, men det rækker ligesom ikke længere for Anna, der er begyndt at samle på penge.
(mere…)
Det er ikke usædvanligt, at det regner i Dubai. Det sker oftere og oftere. Alligevel kommer det altid bag på trafikanterne og vejene er fortsat ikke bygget til vandmasserne. Det våde vejr skaber kaos, hver eneste gang!
(mere…)
Ja, ja. Tiden flyver som bekendt afsted, når man har det sjovt. Nu er det snart nogle uger siden, at Emma fyldte 5 år. I år faldt den store dag i weekenden, hvilket gav os mulighed for at fejre hele dagen sammen som familie. Det var en dag, der stod i Emma’s tegn.
(mere…)
Det er godt nok en måned siden efterhånden, men jeg synes alligevel, at vores familie-ferie til Holland er værd at skrive et par ord om. Personligt elsker jeg at rejse og allerhelst sammen med familien. Denne rejse var dog anderledes, fordi den ikke som sådan var spækket med dagsture til diverse turistattraktioner i klassisk forstand. Rejsen var i højere grad præget af spontane indfald og lyst.
(mere…)
Det er nemt at glemme påsken i Dubai. De kristne helligdage bliver selvfølgelig ikke fejret på samme måde som de muslimske, men så længe der er penge i skidtet, så bliver de fleste festligheder, højtider og traditioner alligevel markeret på én eller anden måde i den multietniske, smeltedige af et expat-samfund i de Forenede Arabiske Emirater.
(mere…)
Det er ikke helt til at forstå, at det i dag er præcis 3 år siden, at Emma blev så stor del af mig og hele vores familie, da hun meldte sin ankomst på Aalborg Sygehus. Dengang havde Emma meget meget travlt og havde vi forladt hjemmet i Klarup blot 1 minut senere var hun kommet til verden med 80 km i timen.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
Advarelse! Total-stolt-mor indlæg!!
Det er med rette, at jeg i dag er vokset 10 cm. Hvilket i øvrigt passer mig fint, givet mit relative lave tyngdepunkt. Jeg vil nu tillade mig at prale lidt af min lille charmetøs, der nu har haft sin allerførste dag i vuggestuen. Mor her har både frygtet og set frem til den dag, hvor lille Emma skulle begynde i British Orchard Nursery. Jeg har egentlig ikke været specielt nervøs for, om hun kunne klare dagen. Emma er en nysgerrig pige med masser af charme og gå-på-mod, så det var en meget tryg mor, der efterlod hende blandt fremmede talende lærer og børn med en stor madpakke og et ekstra sæt tøj. Fra 8.00-12.30 var Emma en stor vuggestuepige, der på egen hånd måtte charme sig igennem dagen. Og det gjorde hun til UG. Ms. Amy var meget tilfreds med den lille pige, der hverken græd eller pylrede.