Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
En virkelig skøn kollega havde længe forsøgt at overtale mig til at prøvet at isbade sammen med hende. En idé hun havde fået fra instagram… en ny trend i Dubai tror jeg nok. Jeg var egentlig ikke så svær at hive med, selvom det ikke var på min oprindelige to-do liste, omvendt er jeg altid klar på at udfordre mig selv. Og udfordret, det blev jeg i den grad.
(mere…)
Daniel er medlem af en ørkenbilsklub. Det har han egentligt været i flere år, men for knap et halvt år siden, skiftede han over til en anden klub, der blev anbefalet til os af venner, som vi ofte har været på ørkenture med. Og det er bare et hit.
(mere…)
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)
Vi landede i Lahore tirsdag morgen, hvor vi blev hentet af Mohammed og Haider. Derfra blev vi kørt direkte hjem til familien, der ventede på os i det hus, hvor vi skulle indlogeres under festlighederne. Vi fik ikke meget tid til at hvile ud, for der var allerede meget på programmet inden brylluppets første fest – Mayon
(mere…)
Det er snart ét år siden, at Sarah og jeg drog til Pakistan, hvor vi for første gang mødte den familie, der forevigt har ændret mit syn på Pakistan og dens kultur. Dengang sluttede rejsen med en officiel bryllupsinvitation til et arrangeret ægteskab mellem husets ældste søn og den kvinde, som moderen nøjsomt havde udvalgt til ham. I går nat vendte jeg atter hjem, fra en helt fantastisk uge i Pakistan, hvor programmet denne gang udelukkende stod på bryllup og pakistansk familiehygge.
(mere…)
Christine er atter tilbage i Danmark og gymnasiet efter godt 2 ugers ferie hos os i Dubai – det har hun i øvrigt været i et stykke tid efterhånden. Vi er tilbage til hverdagen, hvor pigerne er begyndt på deres nye skole og vi andre er tilbage på jobbet. Men inden Christine rejste var vi lige en smut forbi den nyåbnede kamelfarm og det var et kæmpehit!
Julepynten bliver atter pakket ned i de samme kasser, som det for blot en måned siden blev pakket ud af. Det var så den jul!
Mens der kommer stadigt mere plads i stuen og mere lys ind af vinduet, hvor juletræet før stod og fyldte, føles det som en lettelse at få rydde op i krogene. Nu tænker jeg tilbage på nogle gode juledage sammen med familien, der er rejst tilbage til Danmark for at fejre nytår.
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.