Lige inden sommeferien opdagede jeg en bogklub, der holder til i IKEA’s café i The Festival Plaza Mall, blot 10 minutters kørsel fra Al Furjan. Den sidste søndag i hver måned mødes bog-elskere i to timer om formiddagen til en fælles diskussion om en udvalgt bog og en kop kaffe sponsoreret af IKEA.
(mere…)Kategori: Netværk
Familie dag i Abu Dhabi
Året er ved at nå sin afslutning og 2019 har på alle måder været et dejligt år både på familiefronten og jobmæssigt. Både Daniel og jeg er glade for vores “nye” jobs og pigerne er blevet rigtig glade for skolen. Det er ikke altid, at forandring fryder, men nogen gange er det til det bedre. I weekenden fik jeg lejlighed til at møde alle Daniels kollegaer og deres familier til firmaet’s første Family Day i Abu Dhabi.
(mere…)Bare for sjov
Der er bare ikke meget, der slår en god date-night. Altså en voksenaften helt uden børn. I Danmark dyrkede vi ofte koncerter og stand-up shows, fordi god musik og et godt grin aldrig går af mode. I Dubai har vi endnu koncerten til gode, men de gode grin har vi efterhånden dyrket et par gange.
(mere…)Mashallah – havefest
Vi har aldrig været særlige gode til at holde fester eller til at invitere vennerne over til kaffe. Vi er meget bedre til at invitere os selv hjem til andre eller mødes med vennerne hen over en fredagsbrunch. Men nogen gange kræver omstændighederne en fest. En fest, hvor vi fejrer den sidste vintertid, det nye hus og at det lykkedes os, at komme i mål med projekt “Bliv i Dubai”.
Vi fejrer kapitel 2.
(mere…)Dubai Fitness Challenge 2018 – 30×30
Sidste års farveladeløb var et kæmpe hit, så vi gjorde det igen i år – sammen med de af Teletronicsbanden, der fortsat er tilbage i Dubai og som var klar på at sætte lidt kulør på dagen. Hvert år i november sætter Dubai nemlig fokus på sundhed med en 30×30 kampagne (30 minutters motion i 30 dage). Det betyder, at der hele måneden popper tilbud og arrangementer op, der skal motivere os alle til at bevæge os bare liiiidt mere. Dubai Color Run er ét af disse arrangementer og inkluderer hele familien. Et andet er Dubai Women’s Run, som jeg endelig fik taget mig sammen til at deltage i.
Øje for øje – Burj Al Arab
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.
Danish Business Women Dubai – back in business!
Jeg keder mig aldrig… ikke sådan rigtigt. Der er altid noget at lave og på en eller anden måde lykkedes det mig hele tiden, mere eller mindre bevidst, at rode mig ud i noget, der kommer til at optage alt min tid. Og hver gang jeg ser frem til en rolig stund eller en stille periode, så hører jeg mig selv sige ja til et eller andet, der ender med at give mig det stik modsatte – nemlig gråt hår og mere arbejde. Jeg må jo kunne lide det… ellers gjorde jeg det vel ikke!?
Inshallah…
I torsdags fik Daniel den besked fra Teletronics, som vi havde frygtet allermest. I den sidste tid har jeg befundet mig i en osteklokke af ren fornægtelse. Jeg har lukket øjnene og håbet, at problemet gik væk af sig selv. Daniel er fyret, for kontoret har nu offentligt meddelt, at firmaet lukker i sin nuværende form. Kun 10 mand kan blive, resten må gå…
Slut, prut, ladies balut
Det er to år siden, at jeg første gang tog afsted til Ladies Balut for at spille terninger og mødes med andre kvinder i Dubai. Dengang gjorde jeg det af nysgerrighed og fordi det lød lidt eksotisk. Jeg håbede samtidig at få netværket lidt og blive klogere på det samfund jeg var landet i. Jeg har ikke været afsted ret mange gange og det kan sandsynligvis tælles på én hånd, men jeg blev alligevel lidt trist, da jeg hørte, at Ladies Balut nu lukker ned efter 20 år. Det er trist, meget trist…
Åh Baby Boy, babyshower
Mette venter baby og forventer lillebrors ankomst midt i juni. Hun glæder sig meget og vi er mange veninder, der glæder os på hendes vegne. Især fordi nogle baby’er kommer nemt for nogen, mens andre må kæmpe i lidt længere tid. Og det skal selvfølgelig fejres, at ventetiden snart er ovre. I lørdags var der nemlig arrangeret babyshower for Mette.