Tidlig lørdag morgen, efter en solid morgenmad på hotellet, blev det tid til at pakke kufferterne. Turen skulle snart gå tilbage til Dubai, men inden da havde vi stadig Jordans hovedstad Amman på rejseprogrammet.
Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Tidlig lørdag morgen, efter en solid morgenmad på hotellet, blev det tid til at pakke kufferterne. Turen skulle snart gå tilbage til Dubai, men inden da havde vi stadig Jordans hovedstad Amman på rejseprogrammet.
Der er masser af fordele ved at bo tæt på verdens tredje største lufthavn. Og når lufthavnen nærmest er placeret i baghaven, så er der pludselig meget kort afstand til Østens perler. Og på en enkelt forlænget weekend kan vi sagtens nå et smut til Jordan torsdag formiddag og være hjemme igen inden arbejdsugen begynder søndag morgen. Så det gjorde vi – Nanna, Sanne, Mette og jeg.
Jeg har aldrig rigtig forstået det dersens Color Run. Ofte har jeg fået en invitation fra venner, når løbet kom til byen, men hvergang har jeg høfligt afvist tilbuddet med undskyldningen om, at det ikke lige er for mig. Denne gang hoppede jeg dog med på bølgen sammen med mand og unger. Ja, hvorfor ikke? – Sagde jeg til mig selv. Hvad er det værste, der kan ske? – tænkte jeg.
Det har været én af den slags weekender, hvor planen egentlig var afslapning, pyjamasdage og Netflix. Men som alle andre planer, så har de det med at ændre sig efterhånden som timerne går. Torsdag aften blev således en familiehyggedag på Marinaen med Cheesecake Factory, togtur og ballondyr.
Så er vi tilbage på Palazzo Versace til en ny omgang fredagsbrunch – denne gang uden småpiger og med alkohol som en del af pakken. Vi fejrer, at Jan og Steffie er faldet godt til i Dubai, at livet er skønt og vinteren er kommet. Skål for gode oplevelser, venskaber og nye eventyr.
Der er ikke mange fordele ved sommeren eller Ramadanen for vesterlændinge som os, men jeg kan godt vende mig til de mange gode hotel-tibud og staycations, der lokker os expat’s til at blive i ørkenstaten… bare lidt længere. Vi er vilde med konceptet! Og i denne weekend gik turen til den nordligste emirat i UAE, nemlig Ras Al Khaimah.
Temperaturen er hastig stigende og viser efterhånden +40 grader i ørkenstaten. Snart er det slut med alle udendørsaktiviteter og vi må være ekstra kreative for at finde på nye steder at tage hen, når varmen bliver for ulidelig. En sidste pool-party var dog på sin plads – selvom poolen mest af alt sendte tankerne hen på wellness og opvarmet jacuzzi. Det går jo nok ind under kategorien, Dubai-problems.
Det har været én af den slags weekender, hvor jeg ikke helt kan bestemme mig for om den var god eller ej. Jeg er derfor kommet til den konklusion, at det var én af de mere interessante weekender, som jeg nu skal have bearbejdet.
Anna har lige haft fødselsdag. Hun er nu en meget stor og stolt storesøster på 4 år. Og det skulle selvfølgelig fejres.
”You must never go to Sharjah – It is a dark place”
Sådan plejer det at lyde, når Sharjah dukker op som samtaleemne. Sharjah har dermed fået ry, som De Forenede Arabiske Emiraters sorte får.