Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg elsker Ramadanen af flere årsager – det er så nemt at få et godt tilbud for tiden. Legelandet trækker børn til ved at tilbyde et gratis børnemåltid, popcorn, ansigtsmaling og en ekstra times leg for samme indgangspris. Og hotellerne giver fordelagtige priser på stay-cations, der inkluderer morgen- og aftensmad samt 20% rabat på spa-behandlingerne. Det er næsten ikke til at lade være 🙂
(mere…)
Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.
(mere…)
Et par dage har jeg tilbragt med vind i håret i Kjøvenhavn’strup, mens jeg var en smuttur i Danmark på kursus. Og selvom det var i forbindelse med arbejdet, så blev det kombineret med lige dele fornøjelse – det har nemlig betydet 3 dages alenetid – wuhu!
(mere…)
Det er stort at blive 6 år… ikke mindst for forældrene. Jeg er stolt over at have så stor en pige, men det giver også et lille tryk i hjertet. Tiden går så hurtigt og jeg kan ikke rigtig følge med. Pigerne er nu blevet så selvstændige og selvkørende, at det på én måde er dejligt befriende og samtidig uendelig skræmmende.
(mere…)
Det er nemt at glemme påsken i Dubai. De kristne helligdage bliver selvfølgelig ikke fejret på samme måde som de muslimske, men så længe der er penge i skidtet, så bliver de fleste festligheder, højtider og traditioner alligevel markeret på én eller anden måde i den multietniske, smeltedige af et expat-samfund i de Forenede Arabiske Emirater.
(mere…)
Det regner usædvanligt meget i Dubai og FAE for tiden. Vi er ikke vandt til så meget regn her og det er et rent mudderbad hver gang. Sandet i luften blandet med regnvand efterlader skjolder af pladder på bilen og så skal den vaskes igen, igen, igen…
(mere…)
Aftenen efter min hjemkomst fra Pakistan sad hele familien atter samlet omkring aftensmaden. Det var dejligt at være hjemme igen og aldrig har min familie været så savnet. Jeg troede faktisk ikke, at aftenen kunne blive meget bedre, men jeg tog fejl. Daniel havde nemlig gemt en lille kuvert under min tallerken med en særlig overraskelse.
(mere…)
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)