Sandkassehygge

Når ens egen bil er på værkstedet og manden stikker af med sin en fredag morgen for at snorkle ved Snoopy Island, så efterlader det en lettere desperat mor alene hjemme med intet andet end to rastløse børn, der kræver udelt opmærksomhed og eventyr. Temperaturen er stigende og sommerheden i ørkenstaten lister stille tættere på. Det er ved at være sidste chance for udendørsaktiviteter og uden en bil må picnicen jo foregå på legepladsen på den anden side af havemuren.

(mere…)

Minor traffic accident

Det er søndag morgen, min fridag og derhjemme venter Sarah, mens jeg afleverer ungerne i nursery. Klokken er 09.10, da jeg atter er hjemme igen. Det er præcist 2 timer efter, at jeg bakkede ud af garagen med 2 piger på bagsædet. Det har været to meget produktive timer, hvor jeg har nået følgende:

  1. Aflevere pigerne i breakfast klub i British Orchard Nursery
  2. Bakke ud af P-pladsen i P-huset
  3. Snitte en bil på vej ud af P-huset – min egen bil brugt som redskab
  4. Kørt hele vejen til Al Rashidiya Police Station midt i Sharjah trafikken
  5. Modtaget min dom
  6. Kørt hele vejen tilbage til Cedre Villas Silicon Oasis

Jeg er en oplevelse, erfaring og trafikbøde rigere.

(mere…)

Sarah var her…

I denne tid har jeg besøg af Sarah, der har rejst den lange vej fra sneen i Danmark til sandet i Dubai. Jeg har stor glæde af hendes selskab, for Sarah er altid fuld af liv og overskud. Hun er som et overflødighedshorn af løse tanker, sprøde idéer, store armbevægelser og en iver der overskygger alt. Hun er, med egne ord, et meget gult menneske, der kyler mange bolde op i luften. Dem hun ikke selv griber, rammer hende enten hårdt i hovedet eller falder på gulvet – hvis hun vel og mærke ikke smider dem efter andre.

(mere…)

Når det regner med babyer

Jeg har stået i denne situation tidligere, hvor alle mine veninder var gravide – og jeg hoppede selv med på bølgen. Ofte mødtes vi med vores struttende maver på diverse caféer og til brunches, mens vi talte om den spændende tid vi alle gik i møde, som enten førstegangs fødende eller som erfarene mødre. Det var faktisk umuligt at tale om noget som helst andet og jeg tænker, at de lykkelige ikke-gravide veninder blev lidt trætte af emnet. Situationen blev overdrevet romantiseret, for sådan er det at vente barn og det ved alle, der har prøvet det. Virkeligheden, har jeg senere fundet ud af, er ganske andeledes end drømmende – ikke dårligere, bare anderledes.

(mere…)

Gratis glæder – del 3, Køkkenhave

Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.

(mere…)

Gratis glæder – del 2, Wildlife Sanctuary

”Naturen” i Dubai har også mange gratis glæder at byde på, hvor kunstig den end måtte være, så er dyrelivet i hvert fald ægte nok. Især fuglene har gode vilkår, hvis blot vi bevæger os lidt uden for Dubais pulserende byliv. Selv langs de store 5-sporede motorveje kan vi komme helt tæt på de fugle, som vi hjemme i Danmark blot kender fra Zoo på aflukkede arealer. I Dubai ved Ras al Khor finder vi imidlertid Wildlife Sanctuary, hvor trækfugle kan få sig et velfortjent hvil, mens fugleinteresserede besøgende kan beskue og notere deres fund i deres små sorte notesbøger.

(mere…)

Gratis glæder – del 1, Sheikh Zayed Grand Mosque

dscn0169

Min erfaring siger mig, at ørkenenlivet kan være en dyr fornøjelse.

Jo, der er mange ting at foretage sig – især om vinteren, men det bliver hurtigt mindre fornøjeligt, når tegnebogen skal op af lommen. Heldigvis findes der også mange billige alternativer til dyre fredagsbrunch, forlystelsesparker, ørkenræs og operakoncerter. Flere steder kan du ganske gratis nyde Dubais forunderlige verden og det gør vi gerne i vores familie.

(mere…)

Kom jul, kom gaver

img_4001

Anna står og ser skeptisk på juletræet i stuen, der er samlet som et andet ikeamøbel, fuldstændigt blottet for enhver granduft. Men langsomt går det op for pigen, hvad dette vanvid går ud på. Hun mindes i svage glimt, hvordan hun sidste december hoppede rundt om et træ fyldt med pynt, der nærmest svævede henover en bunke af farverige julegaver – hvoraf én af dem indeholdt en fin rød cykel.

(mere…)

Ulla Terkelsen, Dubai

img_3933

Alt netværk, personligt såvel som fagligt, har stor betydning uanset, hvor du befinder dig i verdenen – Det er ihvertfald min erfaring. I Danmark var JCI (Junior Chamber International) en stor del af mig og min identitet. I fem år engagerede jeg mig i JCI netværket med blandt andet tre års bestyrelsesarbejde. Efter to år blev jeg valgt som lokalformand i JCI Aalborghus på et tidspunkt, hvor Anna endnu var meget lille og Emma undervejs. Det var nogle hårde, men vanvittige gode år, hvor jeg lærte mange nye spændende mennesker at kende.

(mere…)

Al Habtoor Polo Club – The Regis Brunch

img_3794

Det er nu anden gang, at vi befinder os på Al Habtoor Polo Resort. Første gang var for blot nogle uger siden, hvor vi var med til åbningen af den nye Polo Club sammen med ungerne. Dengang var der hoppeborg, slik og pony ridning, hvilket hittede stort hos de små.

Men denne fredag dristede vi os til at bestille bord til polo klubbens første afholdte brunch – En jomfru-brunch så at sige.

”I love it!”

Well, der var et par startproblemer, hvor personalet blev udfordret med logistik og tetris, men efter lidt instruktioner fra flere managers gik alting pludselig lidt hurtigere.

(mere…)