Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Der er også gratis glæder lige uden for vores dør. En af fordelene ved at bo i et lukket community er blandt andet adgang til fælles pool. Ved de fleste townhouses er der adgang til fælles pool. Det gælde også en stor del af de lejlighedskomplekse, der tårne sig op overalt. Mange steder er der endvidere gratis gymnastiksale og træningsrum, hvorved de meget dyre medlemsskaber til diverse fitnesscentre kan spares.
”Naturen” i Dubai har også mange gratis glæder at byde på, hvor kunstig den end måtte være, så er dyrelivet i hvert fald ægte nok. Især fuglene har gode vilkår, hvis blot vi bevæger os lidt uden for Dubais pulserende byliv. Selv langs de store 5-sporede motorveje kan vi komme helt tæt på de fugle, som vi hjemme i Danmark blot kender fra Zoo på aflukkede arealer. I Dubai ved Ras al Khor finder vi imidlertid Wildlife Sanctuary, hvor trækfugle kan få sig et velfortjent hvil, mens fugleinteresserede besøgende kan beskue og notere deres fund i deres små sorte notesbøger.
Min erfaring siger mig, at ørkenenlivet kan være en dyr fornøjelse.
Jo, der er mange ting at foretage sig – især om vinteren, men det bliver hurtigt mindre fornøjeligt, når tegnebogen skal op af lommen. Heldigvis findes der også mange billige alternativer til dyre fredagsbrunch, forlystelsesparker, ørkenræs og operakoncerter. Flere steder kan du ganske gratis nyde Dubais forunderlige verden og det gør vi gerne i vores familie.
Anna står og ser skeptisk på juletræet i stuen, der er samlet som et andet ikeamøbel, fuldstændigt blottet for enhver granduft. Men langsomt går det op for pigen, hvad dette vanvid går ud på. Hun mindes i svage glimt, hvordan hun sidste december hoppede rundt om et træ fyldt med pynt, der nærmest svævede henover en bunke af farverige julegaver – hvoraf én af dem indeholdt en fin rød cykel.
Alt netværk, personligt såvel som fagligt, har stor betydning uanset, hvor du befinder dig i verdenen – Det er ihvertfald min erfaring. I Danmark var JCI (Junior Chamber International) en stor del af mig og min identitet. I fem år engagerede jeg mig i JCI netværket med blandt andet tre års bestyrelsesarbejde. Efter to år blev jeg valgt som lokalformand i JCI Aalborghus på et tidspunkt, hvor Anna endnu var meget lille og Emma undervejs. Det var nogle hårde, men vanvittige gode år, hvor jeg lærte mange nye spændende mennesker at kende.
Det er nu anden gang, at vi befinder os på Al Habtoor Polo Resort. Første gang var for blot nogle uger siden, hvor vi var med til åbningen af den nye Polo Club sammen med ungerne. Dengang var der hoppeborg, slik og pony ridning, hvilket hittede stort hos de små.
Men denne fredag dristede vi os til at bestille bord til polo klubbens første afholdte brunch – En jomfru-brunch så at sige.
”I love it!”
Well, der var et par startproblemer, hvor personalet blev udfordret med logistik og tetris, men efter lidt instruktioner fra flere managers gik alting pludselig lidt hurtigere.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.
Det har endnu engang været én af de der begivenhedsrige weekender, hvor jeg har hårdt brug for en fridag efterfølgende. Og så er det jo helt fantastisk, at netop søndag er min helt egen mig-dag. Fri fra arbejde og tid til at oplade. Det er denne dag jeg har fri til at mødes med veninderne på diverse caféer eller måske bare slappe helt af derhjemme, mens Friends kører i baggrunden på Netflix. Ahhh, hvor jeg dog elsker søndage.
Jeg blev i dag mindet om, at det nu er et år siden, at jeg tog ungerne og ca 5 stk håndbagage for meget med om bord på flyvemaskinen til Dubai, hvor Daniel ventede spændt på os. Det var med flere knuder i maven, at jeg tog afsked med alt det kendte i Danmark og sommerfuglene var forlængst jaget derhen, hvor de ikke længere kunne finde tilbage. Det var så sindsygt grænseoverskridende, at tage den lange rejse alene uden hjælp til to små børn, der i øvrigt aldrig havde været ombord på et fly. Forinden havde jeg boet alene med Anna og Emma i et sommerhus, mens alle vores egendele sejlede rundt på oceanet i en stor container. Daniel var taget i forvejen for at påbegynde visa processen, der skulle bane vejen til opholdstilladelse, bank og ikke mindst checkbogen. Jeg græd meget i den periode – forvirret, spændt, ensom og meget træt. Jeg nåede at fortryde vores beslutning mindst 1000 gange.
Måske du er havnet på denne side ved et tilfælde i din søgen efter information omkring boligmarkedet i Dubai. Måske du besøger siden for 20. gang og nu til din store forbløffelse opdager, at der er kommet et nyt blogindlæg. Begge dele er en mulighed 🙂 Denne gang omhandler det hjemmet, vores hjem naturligvis.