Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det er lørdag aften og i morgen er det endnu engang hverdag. Jeg kan se tilbage på en begivenhedsrig weekend, der stod i familiens tegn. Der har været fokus på børn, afslapning og godt vejr. Christine har længe plaget om en tur til stranden…
Det er ikke okay at vende hjem til Danmark uden at have været en tur på stranden i Dubai!!
Fair nok – så fredag morgen blev bilen pakket. Det blev også vores første tur på stranden, så vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til.
Og så begyndte Anna i nursery. Det var længe ventet for både mor og datter. Denne gang var jeg mere nervøs for indkørslen af pigen. Hvor Emma er udadvendt, nysgerrig og tillidsfuld, så er Anna genert, tilbageholdende og skeptisk. Jeg var meget spændt på hendes reaktion, når jeg ville overlade hende til helt ukendte mennesker, som hun ikke umiddelbart kan kommunikere med rent sprogligt. Heldigvis er Anna ret god til at bruge sit kropssprog og det var min største trøst, da jeg forlod en tydelig trykket pige.
Advarelse! Total-stolt-mor indlæg!!
Det er med rette, at jeg i dag er vokset 10 cm. Hvilket i øvrigt passer mig fint, givet mit relative lave tyngdepunkt. Jeg vil nu tillade mig at prale lidt af min lille charmetøs, der nu har haft sin allerførste dag i vuggestuen. Mor her har både frygtet og set frem til den dag, hvor lille Emma skulle begynde i British Orchard Nursery. Jeg har egentlig ikke været specielt nervøs for, om hun kunne klare dagen. Emma er en nysgerrig pige med masser af charme og gå-på-mod, så det var en meget tryg mor, der efterlod hende blandt fremmede talende lærer og børn med en stor madpakke og et ekstra sæt tøj. Fra 8.00-12.30 var Emma en stor vuggestuepige, der på egen hånd måtte charme sig igennem dagen. Og det gjorde hun til UG. Ms. Amy var meget tilfreds med den lille pige, der hverken græd eller pylrede.
Endelig blev det nytår og jeg har ivrigt længes efter det øjeblik, hvor klokken slog 00:00 d. 31 december. Jeg har længe følt, at 2015 var fyldt helt ud med overvældende oplevelser, følelsesmæssige rutsjeture, store beslutninger, mindeværdige øjeblikke, savn og glæde. Der var ligesom ikke længere plads til mere. Vi gik ind i 2016 med larmende ro og helt uden fyrværkeri. Der er ellers meget tjubang i Dubai nytårsnat, men kun centreret i byens hjerte. Derudover er det forbudt både at købe og affyre krudt. Vi måtte således nøjes med live-streaming via TV’et fra den store nytårsfest ved Marinaen. Jeg er hverken skuffet eller ked af at gå glip af showet. Mit hundemoder-hjerte har for en gangs skyld været helt rolig og jeg har glædet mig over, at Bagel dette år ikke måtte ligge krøllet sammen i et hjørne. Tilgengæld er Christine nu endelig i Dubai. Daniel har længe måtte undvære sin store pige og netop derfor blev nytårsaften en succes 🙂
Det var så den jul og julestemningen fik aldrig rigtig fat i mig. 27 graders varme og palmer sender en helt anden følelse igennem kroppen på mig. Tilgengæld har jeg haft fornøjelsen af besøg hjemme fra Danmark. I en hel uge har min nærmeste familie været på besøg for at danse rundt omkring juletræet sammen med os d. 24. december. Det var dejligt at vise vores hjem frem og indvie dem i vores nye tilværelse. Og så er det i øvrigt fuldstændigt lige meget, at julestemningen i år emmede af sydlandsk sommerferie.
Der er ingen sne eller tykke mænd med røde dragter og huer på gaden. Der er heller ikke en duft af brændte mandler. Mit hjem er klistret ind i kravlenisser, kalenderlys og grannåle. I hele december måned er der flittigt bagt småkager og trillet konfektkugler. Tonerne fra “Last Christmas” er blevet presset ud igennem musikanlægget. Alligevel er det som om julestemningen i år er udeblevet. Måske er det varmen eller måske er det savnet fra venner og familie.
Det er mig en gåde, hvordan tiden sådan kan snige sig uset forbi mig. Det er som om, den skjuler noget for mig og ikke længere konfronterer mig med ugedage eller datoer. Det forvirrer mig, at weekenden ligger fredag-lørdag og at mandag morgen i virkeligheden er søndag. Selv mit kalenderlys har opgivet at følge med. Det var da også lige i sidste øjeblik fik vi hapset et ægte juletræ med os hjem fra Spinneys – med grannåle og hele molevitten. Vi undgik dermed at blive de lykkelige ejere af et plastiktræ. Ungernes begejstring var ikke til at overse og de var vilde med at pynte træet med ALT, hvad de kunne hive op fra de tvivlsomme flyttekasser.
En uge mere er gået og tiden flyver hastigt afsted. Vores villa i Dubai Silicon Oasis bliver mere og mere et rigtigt hjem, hvor familien kan slappe af. Og nu er huset også fint dekoreret med hundehår i 3 forskellige farver. Bagel er langt om længe kommet til Dubai! Nøj, hvor havde jeg svært ved at sove dagene op til hans lange rejse og natten til onsdag var helt ulidelig. Vi lå i vores seng og ventede på det telefonopkald, der ville fortælle os, hvornår Bagel ville ankomme til vores hjem.
Det er ikke til helt at forstå det. Endelig er vi flyttet ind i villaen i Silicon Oasis. Et øjeblik jeg har længes efter og fantaseret om. Det er som juleaften, hvor flyttekasserne pakkes ud med stor iver og gensynets glæde er ikke til at tage fejl af. Skader er sket under transporten på enkelte ting, men det meste har overlevet rejsen fra Danmark. Jeg trives i det kaos, der nu fylder mit hjem og glæder mig til at indrette boligen med nyt og gammelt.
Wup, wup – så lykkedes det at finde et hjem. Vores nye adresse er nu Cedre Villas, O.23, Dubai Silicon Oasis. Den villa vi har fundet, er ejet af Silicon Oasis Authority – et government agency – så vi håber at slippe uden om for mange af de skræk-historier vi har hørt om private udlejere her i sandkassen.