Det har været en hård morgen, nat og aften. Det har været nogle hårde dage – en hård uge. Men nu er containeren pakket og sendt af sted mod Dubai. Huset er tømt for møbler, nips og alle minder er forsigtigt pakket ind i bobleplast. Tilbage står kun et overflødighedshorn af skrald og ting til genbrug. Ungerne har hen over weekenden haft helle. Uvidende om alt den forandring, der venter dem, sidder de trygt sammen med farmor og farfar i Viborg. Som forældre vurderede vi, at det var en god idé, at de blev skånet for oplevelsen af at se deres hjem forsvinde ind i en container. Det går nu op for mig, sådan for alvor, at tiden er en knap ressource og det giver kriller i maven. Jeg GLÆDER mig, men er også skræmt fra vid og sans. Hvilken tilværelse venter mon på os i Dubai?
Store pakkedag
Efter vores bryllup 10/11-12 har vi ikke fejret årsdag – nu fejrer vi bryllupsdag. Alligevel har denne weekend været helt speciel for mig. Det er nu 7 år siden jeg første gang mødte Daniel midt i Aalborg Centrum. Hvis han, den dag vi sad med en varm kop kaffe i hånden på en bænk i Jomfru Ane Park, havde meddelt mig, at vi om præcis 7 år ville være gift, have tilsammen 3 skønne piger, villa, to biler og en hund – og i gang med at pakke vores liv ned i kasser med kurs mod Dubai, så havde jeg nok alligevel tænkt mit.
Okay, A man with a plan!
Netværk, netværk, netværk
Jeg vil mene, at jeg har et godt netværk, fordi jeg elsker at møde nye mennesker og interesserer mig for min omverden. Derfor meldte jeg mig i juni 2011 ind i Junior Chamber International (JCI) Aalborghus. Straks derefter blev jeg valgt ind i bestyrelsen og to år senere blev jeg valgt som lokalformand i JCI Aalborghus. Jeg har involveret mig, engageret mig og taget ansvar. Det har været nogle dejlige år, hvor jeg har fået de bedste venskaber. Med JCI-afdelinger i hele verdenen var det naturligt for mig at undersøge JCI Dubai lidt nærmere. Desværre viser det sig, at netop denne afdeling er nedlagt. Øv bøv bussemand! Så nu er det på tide at søge nyt netværk. Bum, bum…
Tudeprinsesserne
Jeg synes selv, at jeg er total awesome til mange ting. Blandt andet er jeg mester i at liste mig uden om madlavningen, prutte om prisen og lave gode aftaler til fælles fordele. Men at melde mine to tøser ud af vuggestuen helt upåvirket – det kan jeg sgu ikke. Øv, for en tudekiks jeg lige slugte der. Det endte med, at det var manden, der måtte overtage tasteturet og trykke på udmeldingsknapperne, da mor her ikke kunne klare mosten. Buhuu!!
Bloglovin
Du kan nu følge mit udlandseventyr via Bloglovin
Tanker om børnene
Jeg har jorden lækreste unger og her er beviset 🙂
Pigerne er lige blevet fotograferet i vuggestuen og som stolt mor er jeg simpelthen nødt til at vise resultatet frem. Det var nogle super fine billeder, som vi kunne hente ned fra hjemmesiden og det var meget svært at vælge. Da Anna (2 år) og jeg ser billederne igennem på computeren, har vi samtidig fornøjelsen af at se de fine billeder af vennerne fra vuggestuen. Jeg kan endnu ikke alle navnene på børnene, men det kan Anna! Hun jublede navnene, mens vi bladrede igennem billederne. Da vi kom til gruppebilledet, blev alle navnene endnu engang listet (inkl. ynglings pædagogerne). Og det var her, at jeg fik en lille klump i maven og lidt ondt bag øjnene, da det gik op for mig, at Anna og Emma snart har sidste dag i vuggestuen.
Julen sig nærmer…
Åhh, well.
3 måneder til jul – menuen skal bestemmes og varerne bestilles. Jeg har ikke gjort mig mange tanker omkring den kommende jul, som vi skal afholde i Dubai. Ifølge planerne får vi besøg af lidt familie fra Danmark, der kommer ned til varmen for at holde jul sammen med os. Vi skal nok ikke satse på en hvid jul i år, men nu er julemaden i hvert fald sikret.
At trække håndbremsen
”Skal du så ned og finde et arbejde i Dubai?” er det spørgsmål, jeg oftest har fået efter, at vi tog beslutningen om at rejse. Her mærker jeg for alvor kulturen i Danmark, hvor du som person ofte identificeres med dit job. Hvor mange gange har jeg ikke oplevet, at en samtale med nye mennesker begynder med sætningen… ”Hvor arbejder du så?”. Og det er allerede inden jeg har sagt mit navn. Og ja, jeg er nok ikke et hak bedre selv.
1. skridt i papirjunglen
Så fik vi oversat og legaliserede vores vielsespapir og hele familiens fødsels/navneattester. Dette er tilsyneladende meget nødvendigt når vi rejser til UAE. For at få opholdstilladelse i Dubai skal Daniel kunne sponsorere hele familien og det er derfor vigtigt at kunne bevise, at vi er lovformeligt gift. Det er desuden imod loven for en mand og kvinde at bo under samme tag, hvis ikke de er gift. Puha – godt vi har fået det på plads.
Den store beslutning
Der løber mange tanker igennem hoved på mig, da vi står med beslutningen om, hvorvidt vi skal tage springet og flytte til Dubai. For hvad med trygheden og smørhullet i Klarup. Vi har lige købt hus og ny familiedyt. Hvad med ungerne og hunden? Hvad med bedsteforældrene? Hvad med min uddannelse? Hvad med JOBBET? Og en pokkers flere ”hvad med …?”