Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Der er hedebølge i Danmark og jeg kan mærke, hvordan temperaturen stiger i disse dage. På mange måder minder vejret om vinteren i Dubai – bortset fra tørken. Ørkenen i Dubai er naturligvis tør og består af sand, men resten af landet er omend ikke frodigt (det vil være en slem overdrivelse) så i hvertfald grøn.
Jeg elsker middelalderdage ved Voergaard Slot i Nordjylland og vi forsøger at komme afsted hver sommer, når det kan lade sig gøre. Det bedste er, når vi kan få det til at passe sammen med familien fra Sæby, for så bliver det en rigtig familieudflugt. Pigerne har været med, fra de var helt spæde, men i år var det hele lidt sjovere, fordi vi denne gang slap for både klapvogn og pusletaske.
Sæby er en fantastisk dejlig og hyggelig by i Nordjylland, nord for Aalborg. Flere gange, inden vi flyttede til Dubai, har jeg forsigtigt foreslået Daniel, at vi skulle flytte til Sæby, men det er aldrig lykkedes mig at få ham overbevist og jeg har heller aldrig insisteret særlig hårdt. Jeg nyder vores ture til Sæby, hvor Daniel har familie og tøserne besøger fætrene Julius og Valdemar, men for os er Sæby nok gået hen og blevet en ferieby.
Ferie i Danmark er skønt og ungerne nyder i den grad at blive lukket ud på græs. Det er ikke kun de grønne marker, de køligere himmelstrøg og den friske luft, der lokker. Det er i lige så høj grad familien med mormor/Bjarne, fætre/kusiner, bedstefar/bedstemor, farmor/farfar og onkler/tanter, som pigerne har glædet sig til at gense.
Tandféen kom aldrig forbi Nors, da jeg var barn. Muligvis fordi mine mælketænder aldrig landede under hovedpuden, men i stedet endte i et glas, hvor de den dag i dag stadig er at finde på en hylde i min mors hjem.
Jeg er slet ikke sikker på, at tandféen eksisterede dengang eller om hun bare ikke brød sig om Thy, men Anna derimod var helt overbevist om, at tandféen ville komme forbi mormor efter hendes tand, da hun pludselig stod der, lige inden sengetid, med en lille fin eksemplar i hånden og et blodigt hul i munden.
Kite Beach er den næste tid skiftet ud med Vesterhavet ved Vigsø i Hanstholm. Der er dømt sommerferie i Danmark og selvom temperaturen er 20 grader lavere end i Dubai, så er det langt at foretrække. Faktisk elsker vi den danske sommer 2018!
Dette er den mindst planlagte sommerferie, som vi nogen sinde har taget på og selve beslutningen om at rejse til Danmark blev taget 12 timer inden vi rejste. Og det er heller ikke helt uden betænkeligheder, at jeg sidder alene i Danmark sammen med pigerne, mens Daniel knokler for at finde nyt arbejde i Dubai. For ham er ferien endnu ikke begyndt.
Længe har vi danskere talt om, at Jysk Sengetøjslager snart ville åbne en butik i Dubai. Og længe har der været løse rygter om, hvor og hvornår vi kunne forvente et gensyn med Lars Larsens gode tilbud i ørkenstaten. Foruden de dansk skandinaviske dyner og klassiske minimalistiske “kopi” møbler, har vi spændt ventet på priserne.
Ferien tog lidt en drejning, da Daniel vendte alene tilbage til hverdagen i Dubai. Det var som om en del af ferien afsluttet i det øjeblik, jeg kørte Daniel afsted mod Aalborg Lufthavn. Nu var tøserne og jeg på egen hånd og de næste 3 uger tilbragte vi på Bed and Breakfast 1 km uden for Nors i Thy.
Det er snart en måned siden, at vi pakkede kufferterne og tog flyvemaskinen via Amsterdam til Danmark. Det har indtil nu været en dejlig ferie på trods af vejrgudernes “lune”, der bidrager med sporadiske solstråler og rigeligt nedbør. Der er så mange steder at rejse hen over sommeren – så mange spændende destinationer få timers flyvetur fra Dubai. Alligevel ender vi i Danmark, hvor vi ved, at sommeren har en tendens til at blive en lidt pludret oplevelse. Vi gør det for familiens skyld. Der er så mange folk, der glæder sig til at gense os og byde os velkommen. Og vi glæder os selvfølgelig også!
Det er ikke et tilfælde, at vi er taget til Danmark på ferie netop nu. Faktisk ville jeg meget gerne være blevet i Dubai et par uger længere og opleve muslimernes Eid al-Fitr, som er festen, der markerer Ramadanens afslutning. Det skulle efter sigende være en helt speciel oplevelse, men noget trak mere i mig – Nibe Festival, nemlig ja. De skønneste svigerforældre havde indvilliget i, at se efter ungerne, mens Daniel og jeg slog os løs 4 dage på festival. Vi var i år blevet en del af crewet på festivalens vaskeri, hvor vi støttede “Hjælp Voldsofre”.