Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Emma har fejret sidste nursery-day med klassen med et lille show til ære for forældrene. Der er godt nok stadig et par dage tilbage af semesteret inden sommerferien, men der tyndes ud i eleverne, efterhånden som familierne forlader Dubai for at tage på rekreation i hjemlandet hen over den varme sommerperiode.
Er det stadigvæk ramadan mor?
Sådan spurgte Anna i bilen på vej til skole i morges. Og ja, det er fortsat ramadan i den muslimske del af verdenen. Anna har ikke helt styr på ramadanen endnu og stiller mange spørgsmål, som jeg forsøger at besvare. Omend lidt kluntet. Således fik Anna indtrykket af, at det var hjælpelæren ms. Fatima’s skyld, at klasselæren ms. Holland ikke må spise eller drikke i skoletiden.
I de sidste par måneder har jeg kæmpet en kamp med mit afgangsprojekt i International handel & markedsføring. Og i går lykkedes det mig endelig at få opgaven sendt ind til godkendelse ved Copenhagen Business Academy – et helt døgn før afleveringsfristen. Og det skulle selvfølgelig fejres med en biograftur.
Længe har vi danskere talt om, at Jysk Sengetøjslager snart ville åbne en butik i Dubai. Og længe har der været løse rygter om, hvor og hvornår vi kunne forvente et gensyn med Lars Larsens gode tilbud i ørkenstaten. Foruden de dansk skandinaviske dyner og klassiske minimalistiske “kopi” møbler, har vi spændt ventet på priserne.
Anna og Emma ville begge gå i børnehaven Hellebælle i dag, hvis vi aldrig havde forladt Klarup og flyttede hele vejen til Dubai. I stedet går Anna nu i Foundation Class 2 (FS2) på GEMS Wellington Academy, mens Emma fortsat er at finde i British Orchard Nursery resten af skoleåret 2017/2018. Herefter vil Emma ligeledes være at finde på skolegangen, hvor hun skal begynde på Foundation Class 1 (FS1) og Anna rykker op i year 1. Fra en alder af blot 3 år er pigerne indrullet i et skolesystem, hvor skemaet står på engelsk, matematik, arabisk, fransk, idræt, outdoor adventures og billedekunst. Umiddelbart lyder det ret tidligt og det er det måske også, men tøserne elsker det heldigvis.
Jeg er egentlig ikke meget for nytårsforsætter. De har det alligevel med at løbe ud i ørkensandet og halvvejs inde i det nye år er alt ved det gamle. Jeg er et vanedyr pr. definition og dårlige vaner kan være svære at bryde. Alligevel forsøger jeg igen og vender et nyt kalenderblad med målet om et sundere, gladere og mere udfordrende år – 2018.
Hvis jeg trækker maven lidt ind og kniber ballerne godt sammen, så kan jeg næsten sno mig ned i de lidt for stramme jeans, som jeg engang brugte så flittigt for bare to år siden. Men det er ikke et kønt syn, må jeg nok være ærlig at sige. Jeg har, lige som de fleste andre, taget de 5 kg på, som det åbenbart koster at flytte til Dubai. Det er prisen, som vi ikke kendte inden vi tog beslutningen om eventyret i sandkassen, men lidt research havde nok givet os et hint.
Dubai er en kulturel smeltedigel, hvor der altid er noget at fejre. Vi hiver internationale traditioner ned fra hylderne og mikser dem gerne med nye nationale traditioner, som vi uden at blinke accepterer som vores egne. Vi har nu fejret Anna’s graduation, da sidste nursery-dag nærmer sig. Efter sommerferien venter en plads på GEMS Wellington Academy for nu er pigen skoleklar.
Jeg har sjældent følt mig så rådvild, som sidste aften, hvor Emma vågnede skrigende op fra sin søvn. Intet jeg sagde eller gjorde, kunne trøste min lille pige, der hverken kunne lokkes med Ipad, Netflix eller vaniljeis.
Misse mi soor!!
Var de eneste 3 ynkelige ord, som vi kunne få ud af hende og selv med vores bedste danglish, kunne vi ikke oversætte dette til noget mere informativt, som vi kunne bruge til noget.
Fredag morgen kl 5.30 vågnede vi med tømmermænd. Ungerne var som altid vågnet tidligt, klar på weekenden glæder, mens Daniel og jeg smertefuldt blev mindet om tiden inden børn, hvor fester var en typisk weekend tradition. Torsdag aften var vi til fødselsdagsfest nede ved Marinaen og værtinden var gavmild i baren. Med småfolk i huset var der desværre ikke mange undskyldninger for at blive liggende i sengen i alt evighed og forsøget på at overbevise Anna om, at det stadig var nat faldt fuldstændig til jorden. Fredagen var skudt i gang og nu skulle der ske noget. På en sådan en tømmermandsfyldt dag virkede det meget naturligt for os at tage en smuttur til ACE-hardwarestore for at investere i julepynt og lys, da Alona ved flere lejligheder har plaget om julebelysning i form af lyskæder til at dekorere hele huset med.