Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Forskelle mellem den danske og arabiske kultur
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)
Vi landede i Lahore tirsdag morgen, hvor vi blev hentet af Mohammed og Haider. Derfra blev vi kørt direkte hjem til familien, der ventede på os i det hus, hvor vi skulle indlogeres under festlighederne. Vi fik ikke meget tid til at hvile ud, for der var allerede meget på programmet inden brylluppets første fest – Mayon
(mere…)
Det er snart ét år siden, at Sarah og jeg drog til Pakistan, hvor vi for første gang mødte den familie, der forevigt har ændret mit syn på Pakistan og dens kultur. Dengang sluttede rejsen med en officiel bryllupsinvitation til et arrangeret ægteskab mellem husets ældste søn og den kvinde, som moderen nøjsomt havde udvalgt til ham. I går nat vendte jeg atter hjem, fra en helt fantastisk uge i Pakistan, hvor programmet denne gang udelukkende stod på bryllup og pakistansk familiehygge.
(mere…)
Det er godt nok gået et par uger, men synes alligevel, at jeg lige vil nævne fredagsbrunchen på Bab Al Shams. Mest fordi, den har stået på min bucketliste i de sidste 3,5 år og fordi vi var afsted i virkelig godt selskab. Fredagsbrunchen på Bab Al Shams er mit nye børnevenlige-ynglingsbrunch!
(mere…)
Vi har aldrig været særlige gode til at holde fester eller til at invitere vennerne over til kaffe. Vi er meget bedre til at invitere os selv hjem til andre eller mødes med vennerne hen over en fredagsbrunch. Men nogen gange kræver omstændighederne en fest. En fest, hvor vi fejrer den sidste vintertid, det nye hus og at det lykkedes os, at komme i mål med projekt “Bliv i Dubai”.
Vi fejrer kapitel 2.
(mere…)
Anna og Emma har nu haft 3 uger til at vende sig til den nye skole, som ikke bare er ny for de to piger, da den slog dørene op første gang i september sidste år. Alligevel er det lidt svært, at være den nye pige i klassen. Især for Anna, der sådan savner sin gamle klasse, læren og vennerne.
(mere…)
Christine er atter tilbage i Danmark og gymnasiet efter godt 2 ugers ferie hos os i Dubai – det har hun i øvrigt været i et stykke tid efterhånden. Vi er tilbage til hverdagen, hvor pigerne er begyndt på deres nye skole og vi andre er tilbage på jobbet. Men inden Christine rejste var vi lige en smut forbi den nyåbnede kamelfarm og det var et kæmpehit!
Endnu et hak er sat på bucket-listen og jeg er blevet endnu en oplevelse rigere. Igen kan jeg undre mig over, at det skulle tage mig hele tre år at komme ud af døren for at se området Al Bastakiya, men Daniel deler ikke rigtig den samme passion for historiske steder og arkitektur. Heldigvis deler min mor den interesse og hun var helt klar på en historisk byvandring.