Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Forskelle mellem den danske og arabiske kultur
Det er godt nok gået et par uger, men synes alligevel, at jeg lige vil nævne fredagsbrunchen på Bab Al Shams. Mest fordi, den har stået på min bucketliste i de sidste 3,5 år og fordi vi var afsted i virkelig godt selskab. Fredagsbrunchen på Bab Al Shams er mit nye børnevenlige-ynglingsbrunch!
(mere…)
Vi har aldrig været særlige gode til at holde fester eller til at invitere vennerne over til kaffe. Vi er meget bedre til at invitere os selv hjem til andre eller mødes med vennerne hen over en fredagsbrunch. Men nogen gange kræver omstændighederne en fest. En fest, hvor vi fejrer den sidste vintertid, det nye hus og at det lykkedes os, at komme i mål med projekt “Bliv i Dubai”.
Vi fejrer kapitel 2.
(mere…)
Anna og Emma har nu haft 3 uger til at vende sig til den nye skole, som ikke bare er ny for de to piger, da den slog dørene op første gang i september sidste år. Alligevel er det lidt svært, at være den nye pige i klassen. Især for Anna, der sådan savner sin gamle klasse, læren og vennerne.
(mere…)
Christine er atter tilbage i Danmark og gymnasiet efter godt 2 ugers ferie hos os i Dubai – det har hun i øvrigt været i et stykke tid efterhånden. Vi er tilbage til hverdagen, hvor pigerne er begyndt på deres nye skole og vi andre er tilbage på jobbet. Men inden Christine rejste var vi lige en smut forbi den nyåbnede kamelfarm og det var et kæmpehit!
Endnu et hak er sat på bucket-listen og jeg er blevet endnu en oplevelse rigere. Igen kan jeg undre mig over, at det skulle tage mig hele tre år at komme ud af døren for at se området Al Bastakiya, men Daniel deler ikke rigtig den samme passion for historiske steder og arkitektur. Heldigvis deler min mor den interesse og hun var helt klar på en historisk byvandring.
Julepynten bliver atter pakket ned i de samme kasser, som det for blot en måned siden blev pakket ud af. Det var så den jul!
Mens der kommer stadigt mere plads i stuen og mere lys ind af vinduet, hvor juletræet før stod og fyldte, føles det som en lettelse at få rydde op i krogene. Nu tænker jeg tilbage på nogle gode juledage sammen med familien, der er rejst tilbage til Danmark for at fejre nytår.
Julen kom og gik igen.
Det gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte, at vi befandt os midt i den. Det skyldes til dels, at jeg ikke rigtigt har følt julen, siden vi flyttede til Dubai for 4 december’er siden. Mest skyldes det nok alle de forandringer, der er fuldt med nye jobs, nyt hus, ny kat, ny omgangskreds, nye fritidsinteresser og børnenes skoleafslutning.
Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.
Det er godt nok ved at være et par dage siden, at det var Halloween og jeg er håbløst bagefter. Der sker så meget, så hurtigt og så overvældende langsomt. Jeg kan ikke følge med tiden og alligevel må det engang imellem gerne gå lidt hurtigere. Det hele afhænger af konteksten og fremtiden. Udendørs-dekorationerne er pakket sammen igen – det var den Halloween.
Der opstår jævnligt situationer, hvor jeg føler mig ekstra stolt over at være dansker og der er bare ikke noget bedre ved at være udenlandsdansker, end når vi mødes i større forsamlinger omkring en fælles interesse. Det sker blandt andet, når vi mødes omkring danske traditioner som fastelavn eller juletræsfest, men det skete også i disse dage, hvor DGI Verdensholdet gæstede Dubai for første gang i 25 år. Se det var noget ganske særligt!