Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Forskelle mellem den danske og arabiske kultur
Jeg ved i virkeligheden ikke ret meget om klassisik musik eller de udfordringer som komponisterne møder, når de forsøger at sammensætte de forskellige toner til symfonier. Jeg har det også med, lynhurtigt at skifte radiokanal, hvis jeg ved en fejl kommer til at tune ind på den klassiske kanal.
(mere…)
Sidste år nåede vi lige en sidste omgang trick & treat i Silicon Oasis, inden vi kort tid efter flyttede til Al Furjan. Der er meget, jeg saver fra vores gamle nabolag og ét af mine store savn er nok naboskabet. Vores gamle cluster var lille, lukket og sikkert. Al Furjan er et stort område, der ikke er “gated” og som mangler noget “hygge”. Derfor satte vi i år kursen mod Silicon Oasis, hvor vi fik lov til hængte os på pigernes veninder på deres slik-runde Semmer Villa.
(mere…)
I år kom heksen(e) også flyvende til Bloksbjerg hele vejen fra Dubai på Sankt Hans aften. Vi fejerede aftenen med bål, hotdogs og snobrød på pinde i 40 graders varme og midt i en luftfugtighed på 50%. Det var dansk hygge.
(mere…)
Der er bare ikke meget, der slår en god date-night. Altså en voksenaften helt uden børn. I Danmark dyrkede vi ofte koncerter og stand-up shows, fordi god musik og et godt grin aldrig går af mode. I Dubai har vi endnu koncerten til gode, men de gode grin har vi efterhånden dyrket et par gange.
(mere…)
Jeg elsker Ramadanen af flere årsager – det er så nemt at få et godt tilbud for tiden. Legelandet trækker børn til ved at tilbyde et gratis børnemåltid, popcorn, ansigtsmaling og en ekstra times leg for samme indgangspris. Og hotellerne giver fordelagtige priser på stay-cations, der inkluderer morgen- og aftensmad samt 20% rabat på spa-behandlingerne. Det er næsten ikke til at lade være 🙂
(mere…)
Det er endnu engang blevet den tid på året, hvor muslimerne faster i dagstimerne og hygger sig sammen med deres nærmeste efter solnedgang. Tiden går langsommere og i et mere roligt tempo. Der er en helt særlig stemning, hvor der er tid til refleksion og overskud til at hjælpe hinanden. Det er nu vi fylder køleskabe på gaderne og giver lidt ekstra drikkepenge til taxamanden, tankpasseren og gartneren. Det er slet og ret blevet Ramadan.
(mere…)
Det er stort at blive 6 år… ikke mindst for forældrene. Jeg er stolt over at have så stor en pige, men det giver også et lille tryk i hjertet. Tiden går så hurtigt og jeg kan ikke rigtig følge med. Pigerne er nu blevet så selvstændige og selvkørende, at det på én måde er dejligt befriende og samtidig uendelig skræmmende.
(mere…)
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)