Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Aftenen efter min hjemkomst fra Pakistan sad hele familien atter samlet omkring aftensmaden. Det var dejligt at være hjemme igen og aldrig har min familie været så savnet. Jeg troede faktisk ikke, at aftenen kunne blive meget bedre, men jeg tog fejl. Daniel havde nemlig gemt en lille kuvert under min tallerken med en særlig overraskelse.
(mere…)
Brylluppets fjerde og sidste fest var mest en officiel reception, hvor de fleste var inviteret. Aftenen satte et endeligt punktum for parret, der nu var officielt gift. Denne aften var der ikke helt så mange traditioner og ritualer – udover Salaami, hvor alle gæster fik mulighed for at give parret en pengegave.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)
Vi landede i Lahore tirsdag morgen, hvor vi blev hentet af Mohammed og Haider. Derfra blev vi kørt direkte hjem til familien, der ventede på os i det hus, hvor vi skulle indlogeres under festlighederne. Vi fik ikke meget tid til at hvile ud, for der var allerede meget på programmet inden brylluppets første fest – Mayon
(mere…)
Det er godt nok gået et par uger, men synes alligevel, at jeg lige vil nævne fredagsbrunchen på Bab Al Shams. Mest fordi, den har stået på min bucketliste i de sidste 3,5 år og fordi vi var afsted i virkelig godt selskab. Fredagsbrunchen på Bab Al Shams er mit nye børnevenlige-ynglingsbrunch!
(mere…)
Vi har aldrig været særlige gode til at holde fester eller til at invitere vennerne over til kaffe. Vi er meget bedre til at invitere os selv hjem til andre eller mødes med vennerne hen over en fredagsbrunch. Men nogen gange kræver omstændighederne en fest. En fest, hvor vi fejrer den sidste vintertid, det nye hus og at det lykkedes os, at komme i mål med projekt “Bliv i Dubai”.
Vi fejrer kapitel 2.
(mere…)
Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.
Endelig blev det Emma’s fødselsdag… den var længe ventet. Og efter Emma’s fødselsdag bliver det Christines fødselsdag, hvorefter Halloween kommer… Og SÅ bliver det Santa Day! Emma har skam helt styr på rækkefølgen og dagene – næsten da.