Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.
Endelig blev det Emma’s fødselsdag… den var længe ventet. Og efter Emma’s fødselsdag bliver det Christines fødselsdag, hvorefter Halloween kommer… Og SÅ bliver det Santa Day! Emma har skam helt styr på rækkefølgen og dagene – næsten da.
I dag har vi sagt endeligt farvel til endnu en famile, der efter 1,5 år i Dubai har valgt at vende snuden hjem mod Danmark efter alt balladen ved Teletronics. Vi kommer til at savne Mette, Jacob og Marcus, der var blevet en fast del af vores og pigernes omgangskreds. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan finde dem igen og dermed slutter det ikke her.
Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.
I torsdags fik Daniel den besked fra Teletronics, som vi havde frygtet allermest. I den sidste tid har jeg befundet mig i en osteklokke af ren fornægtelse. Jeg har lukket øjnene og håbet, at problemet gik væk af sig selv. Daniel er fyret, for kontoret har nu offentligt meddelt, at firmaet lukker i sin nuværende form. Kun 10 mand kan blive, resten må gå…
Den sidste tid har været lidt hård for mig af flere årsager. Én af disse har været usikkerhed i Daniels jobsituation på grund af omstrukturering i ledelsen. Det har desværre fået nogle uheldige konsekvenser, hvor flere medarbejdere selv har valgt at trække stikket og flytte teltpælene tilbage til Danmark. Det gør ondt helt ind i hjertet!
Under ramadanen er det ikke helt så nemt at finde gode fredagsbrunch’s, til gældgæld er der lækre iftars i hele Dubai alle hverdagsaftener. Der er noget for alle og til enhver pengepung. Således endte jeg igår aftes til iftar i operahuset sammen med Jordan-pigerne.
I de sidste par måneder har jeg kæmpet en kamp med mit afgangsprojekt i International handel & markedsføring. Og i går lykkedes det mig endelig at få opgaven sendt ind til godkendelse ved Copenhagen Business Academy – et helt døgn før afleveringsfristen. Og det skulle selvfølgelig fejres med en biograftur.
Mette venter baby og forventer lillebrors ankomst midt i juni. Hun glæder sig meget og vi er mange veninder, der glæder os på hendes vegne. Især fordi nogle baby’er kommer nemt for nogen, mens andre må kæmpe i lidt længere tid. Og det skal selvfølgelig fejres, at ventetiden snart er ovre. I lørdags var der nemlig arrangeret babyshower for Mette.