Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
I dag har vi sagt endeligt farvel til endnu en famile, der efter 1,5 år i Dubai har valgt at vende snuden hjem mod Danmark efter alt balladen ved Teletronics. Vi kommer til at savne Mette, Jacob og Marcus, der var blevet en fast del af vores og pigernes omgangskreds. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan finde dem igen og dermed slutter det ikke her.
Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.
I torsdags fik Daniel den besked fra Teletronics, som vi havde frygtet allermest. I den sidste tid har jeg befundet mig i en osteklokke af ren fornægtelse. Jeg har lukket øjnene og håbet, at problemet gik væk af sig selv. Daniel er fyret, for kontoret har nu offentligt meddelt, at firmaet lukker i sin nuværende form. Kun 10 mand kan blive, resten må gå…
Den sidste tid har været lidt hård for mig af flere årsager. Én af disse har været usikkerhed i Daniels jobsituation på grund af omstrukturering i ledelsen. Det har desværre fået nogle uheldige konsekvenser, hvor flere medarbejdere selv har valgt at trække stikket og flytte teltpælene tilbage til Danmark. Det gør ondt helt ind i hjertet!
Under ramadanen er det ikke helt så nemt at finde gode fredagsbrunch’s, til gældgæld er der lækre iftars i hele Dubai alle hverdagsaftener. Der er noget for alle og til enhver pengepung. Således endte jeg igår aftes til iftar i operahuset sammen med Jordan-pigerne.
I de sidste par måneder har jeg kæmpet en kamp med mit afgangsprojekt i International handel & markedsføring. Og i går lykkedes det mig endelig at få opgaven sendt ind til godkendelse ved Copenhagen Business Academy – et helt døgn før afleveringsfristen. Og det skulle selvfølgelig fejres med en biograftur.
Mette venter baby og forventer lillebrors ankomst midt i juni. Hun glæder sig meget og vi er mange veninder, der glæder os på hendes vegne. Især fordi nogle baby’er kommer nemt for nogen, mens andre må kæmpe i lidt længere tid. Og det skal selvfølgelig fejres, at ventetiden snart er ovre. I lørdags var der nemlig arrangeret babyshower for Mette.
Der er mange fordele ved at have flere bedste venner. Det har Anna regnet ud og noget af det bedste er fødselsdage. Mest Annas egen fødselsdag, men også andres fødselsdage. Både de danske udgaver med hotdogs på grill i haven og de mere Dubai inspirerede med overgearede medarbejdere i et legeland. Og det bliver ikke bedre, når sådan to fødselsdage rammer én og samme dag.
Temperaturen stiger hastigt i Dubai. Sommeren er lige om hjørnet og vi begynder så småt at overveje indendørsaktiviteterne. Det er stadigt muligt at nyde en middag eller en kop kaffe i aftenbrisen, men der bliver længere og længere imellem de “gode” dage. Heldigvis har Dubai også meget at byde på om sommeren, men det koster som regel penge og så har folk det med at flokkes de samme steder hen.
Det er længe siden, at jeg sidst så Anja – en tidligere kollega fra Aalborg Gummivarefabrik. Sidste gang jeg så hende, var vidst nok i 2015 til The Tall Ships Races i Aalborg og siden hen en enkelt eftermiddag i oktober 2015 til lagkage. Det var Anja, der skaffede os et sommerhus, som pigerne og jeg kunne bo i den sidste måned, da huset i Klarup var solgt. Den sidste tid i Danmark inden rejsen gik til Dubai. En sidste tid ved Klim strand mens følelserne sad uden på tøjet. Jeg har glædet mig meget til, at Anja skulle komme til Dubai – verdens bedste kollega.