Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Lørdag morgen holder lidt hårdt. Jeg må se mig slået tilbage til start. Det er dælme svært at vælte ud af sengen, når hele soveværelset bare drejer rundt. Heldigvis er Daniel knap så hårdt ramt og kan sagtens varte sin kvinde op med chips, kage, iskaffe og sodavand på sengen.
Thank God!
Mit hoved er forlængst gået på juleferie og tankerne har den sidste tid været sammen med min familie. Nu har resten af kroppen endelig fået lov til at følge efter. Jeg har hentet min mor og bror i lufthavnen, da de for tredje jul i træk, har valgt at droppe den danske kulde til fordel for ørkenstatens lune vintervejr.
Tidlig lørdag morgen, efter en solid morgenmad på hotellet, blev det tid til at pakke kufferterne. Turen skulle snart gå tilbage til Dubai, men inden da havde vi stadig Jordans hovedstad Amman på rejseprogrammet.
Der er masser af fordele ved at bo tæt på verdens tredje største lufthavn. Og når lufthavnen nærmest er placeret i baghaven, så er der pludselig meget kort afstand til Østens perler. Og på en enkelt forlænget weekend kan vi sagtens nå et smut til Jordan torsdag formiddag og være hjemme igen inden arbejdsugen begynder søndag morgen. Så det gjorde vi – Nanna, Sanne, Mette og jeg.
Vi kan med glæde se frem til endnu en varm jul i ørkensandet. Det bliver den tredje i rækken, men jeg vender mig alligevel nok aldrig rigtigt til det. Julestemningen kommer ikke snigende på samme måde som i Danmark og duften af gran udebliver fuldstændigt.
Jeg har aldrig rigtig forstået det dersens Color Run. Ofte har jeg fået en invitation fra venner, når løbet kom til byen, men hvergang har jeg høfligt afvist tilbuddet med undskyldningen om, at det ikke lige er for mig. Denne gang hoppede jeg dog med på bølgen sammen med mand og unger. Ja, hvorfor ikke? – Sagde jeg til mig selv. Hvad er det værste, der kan ske? – tænkte jeg.
Så er vi tilbage på Palazzo Versace til en ny omgang fredagsbrunch – denne gang uden småpiger og med alkohol som en del af pakken. Vi fejrer, at Jan og Steffie er faldet godt til i Dubai, at livet er skønt og vinteren er kommet. Skål for gode oplevelser, venskaber og nye eventyr.
Det er så absurd, at det næsten er komisk. Total overklassearrangement med morgenmad på verdens eneste 7-stjernet hotel (den ekstra stjerne har de vidst nok givet sig selv) og plastikkirurgi på programmet – inner beauty, min bare r..
Temperaturen er hastig stigende og viser efterhånden +40 grader i ørkenstaten. Snart er det slut med alle udendørsaktiviteter og vi må være ekstra kreative for at finde på nye steder at tage hen, når varmen bliver for ulidelig. En sidste pool-party var dog på sin plads – selvom poolen mest af alt sendte tankerne hen på wellness og opvarmet jacuzzi. Det går jo nok ind under kategorien, Dubai-problems.
Det har været én af den slags weekender, hvor jeg ikke helt kan bestemme mig for om den var god eller ej. Jeg er derfor kommet til den konklusion, at det var én af de mere interessante weekender, som jeg nu skal have bearbejdet.