Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Jeg keder mig aldrig… ikke sådan rigtigt. Der er altid noget at lave og på en eller anden måde lykkedes det mig hele tiden, mere eller mindre bevidst, at rode mig ud i noget, der kommer til at optage alt min tid. Og hver gang jeg ser frem til en rolig stund eller en stille periode, så hører jeg mig selv sige ja til et eller andet, der ender med at give mig det stik modsatte – nemlig gråt hår og mere arbejde. Jeg må jo kunne lide det… ellers gjorde jeg det vel ikke!?
Meget er der sket den sidste tid. For et par måneder siden tippede båden og i en periode måtte vi kæmpe for ikke at drukne, vel vidende, at Danmark altid var en mulighed. Nu begynder en ny hverdag så småt at forme sig og det ser ud til, at vi alle er kommet godt op på land igen. Vi er påbegyndt et nyt kapitel og Dubai bliver aldrig det samme igen.
I weekenden fyldte Daniel endnu engang 30 år (for 9. gang) og det er vel værd at fejre! Herhjemme er det fødselsdagsbarnet, der suverænt bestemmer fødselsdagsmenu’en – uanset om vi, på denne særlige “mig”-dag, tager ud af huset eller bestiller take-a-way. Så i lørdags var der højbelagt smørrebrød på frokostbordet.
I dag har vi sagt endeligt farvel til endnu en famile, der efter 1,5 år i Dubai har valgt at vende snuden hjem mod Danmark efter alt balladen ved Teletronics. Vi kommer til at savne Mette, Jacob og Marcus, der var blevet en fast del af vores og pigernes omgangskreds. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan finde dem igen og dermed slutter det ikke her.
Om lidt over en uge vender pigerne tilbage til skolen og Daniel starter op på sit nye job i Abu Dhabi. Det betyder, at vi som familie nyder den sidste del af skolens sommerferie sammen. Jeg er godt nok også lige begyndt på mit nye job ved Generalkonsulatet, men i første omgang er der blot tale om en deltidsstilling, så der er rig mulighed for at hænge ud med den øvrige familie, når arbejdet ikke lige kalder.
Generalkonsulatet og det officielle Dubai er lukket ned for Eid al Adha. Det er en muslimsk festdag, der markerer afslutningen på det muslimske kalenderår, der følger månen. De muslimer der har lyst må faste hele dagen og i aften feste med den helt store menu på bordet. Eid al Adha er en ofringsfest. Så mens muslimerne verden over glæder sig over at fejre endnu en højtid i forlængelse af ramadanen, så glæder vi andre os over de fridage, der følger med i kølvandet.
Der er nu gået 2 uger siden, jeg havde første arbejdsdag på Generalkonsulatet i Dubai. Jeg har virkelig glædet mig til at komme igang med mine opgaver og blive en del af det officielle Danmark i UAE. Og jeg har svært ved at skjule min begejstring for det nye job, opgaverne og kollegaerne. Det her er mere end blot et arbejde, det er en helt ny begyndelse og et andet kapitel af vores liv i Dubai.
Det blev en meget lang rejse hjem og vi havde desværre været nødt til at booke helt nye hjemrejsebilletter, da det var en billigere løsning end at ombooke dem, vi allerede havde med fra Dubai. Da Daniel ikke kunne komme til Danmark, måtte jeg have Anna og Emma med mig hjem. Det passede dem fint, for de savnede deres far lige så meget som jeg.
Det har været en fornøjelse og en stor lettelse, at det lykkedes mig at få planlagt ferien, så vi nåede forbi hele familien i løbet af vores 3 ugers sommerferie. Desværre kunne vi sagtens have brugt mere tid i Danmark, da flere af vennerne i denne omgang blev snydt og heller ikke denne gang, blev det muligt at koordinere ferien, så jeg kunne få hilst på pigernes grandkusine Nora. Det handler om benhård prioritering og tidspres.
Sidste stop på vores Tour de Familie Danmark er Viborg, hvor farmor og farfar har ventet på os. Anna og Emma har ligeledes glædet sig til lidt ekstra forkælelse. Det er endnu engang én af privilegierne ved forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre, så det er dejligt, at der er så mange af dem.