Jeg har glædet mig vanvittigt meget til vores første hjemrejse til Danmark. Især har jeg glædet mig til at møde Dagmar, der er det nyeste skud på stammen hos familie Steenberg. Line er min dejlige og meget savnede veninde, der i øvrigt også har boet i Dubai for en del år siden. For 3 år siden stod jeg fadder til hendes søn Bertrams barnedåb og vi mødes jævnligt til konfekt-trilledag, nytårsaften og brætspilsaftener. Jeg savner Lines afslappet tilgang til livet og hendes drillende blink i øjet, som altid forvirrer mig.
Langt mod nord
Anna står på sin stol med armene løftet højt op i luften for at gøre sig ekstra lang:
Så stor er jeg nu mor!
Emma står nede på gulvet og kigger beundrende op på sin storesøster mens hun jubler henrykt. Anna er i sandhed en stor pige, der lige har fejret sin 3 års fødselsdag. Samtidigt konstaterer hun, at Emma blot er en lille pige, der slet ikke er stor nok til at tegne med tuscher. Mor og Anna har gang i en længere diskussion efter fundet af en pose tuscher, som længe har ligget bagerst i legeskabet – godt gemt af vejen. På tåspidser og med armene hævet over hovedet lykkes det Anna at overbevise mor om, at hun nu kan tegne inden for papirets fire sider og slet, slet ikke tegner på bordet mere.
Spring break
Efter mere end to ugers ferielukning er ungerne endnu engang sendt afsted i nursery. De glædede sig til atter at drage afsted til det farverige univers og mor her glædede sig til endnu engang at kunne fylde lungerne med frisk luft og ro. Jeg indrømmer det ikke gerne, men nøj hvor kan de to piger sætte gang i biksen herhjemme, når farmand er taget afsted på arbejde. Så er det godt, at vi nu har verdens bedste Alona til at give en kærlig hånd med husmor-jobbet. De sidste to uger har været lærerige, frustrerende og underholdende. Vi har brugt tiden med venner og godt selskab. Det har givet nye unikke oplevelser for både mor og børn – som vi vil gemme i vores mindekartotek.
Og sådan fik jeg et arbejde…
Da vi flyttede til Dubai for 5 måneder siden var det velvidende, at jeg i første omgang ville fungere som hjemmegående husmor. Jeg var helt indforstået med at sådan ville det blive, men jeg var også fast besluttet på, at når tiden var inde, så ville jeg søge efter et job, der kunne passe ind i vores nye rammer. Daniel og jeg lavede en aftale om, at det ville være realistisk for mig at begynde jobsøgningen efter 6 mdr. i Dubai. Jeg har hørt meget om udfordringerne med at finde et godt job i Dubai, der ikke tæller for mange timer og som giver en rimelig løn. En deltidsstilling kan være svært at finde og en fuldtidstilling ligger gerne omkring 50 timer om ugen fordelt på 6 arbejdsdage. Weekend er desværre ikke en selvfølge i Dubai. Jeg er i den situation, hvor jeg heldigvis kan tillade mig den luksus at være kritisk overfor potentielle nye arbejdspladser. Jeg behøver reelt set ikke at arbejde, da Daniels løn fint dækker vores leveomkostninger, men livet vil dog uden tvivl være en hel del sjovere med flere lommepenge til diverse kaffe latter – men der skal også være tid til at nyde dem. Et af argumenterne for at tage den lange rejse til Dubai var udsigten til mere familietid, da Daniel har fået udsædvanlige gode arbejdstider. Jeg havde derfor ingen intension om at finde et job, der ville holde mig væk fra familien – No way og Bum!
God påske
Spring break står for døren og ungernes nursery er lukket de næste par uger. Den næste periode bliver en udfordring i at underholde børnene og samtidig holde styr på fjernstudiet – godt vi har Alona. Denne weekend har vi påskehygget 🙂
Housewife, not allowed to work
Så kan jeg ikke holde det for mig selv længere. Det er nu helt officielt – Vi har fået hushjælp. Og jeg mener ikke den slags hjælp, der kommer et par timer om ugen for at feje skidtet ind under gulvtæppet. Vores maidsroom er nu beboet af en live-in-maid. Alona, der er en sød pige fra Filipinerne, er flyttet ind på adressen. Hele familien elsker hende allerede og Anna savner hende, hver fredag når Alona tager hjem til sin mor, der også bor i Dubai.
Når det regner i Dubai
En tordenbyge i Dubai er som snestorm i Danmark. Trafikken går i hårknude, folk holder sig bag lukkede døre og ser forsigtigt ud for at sikre, at det er forsvarligt at gå ud til skraldespanden. Nyhederne rapporterer om ulykker forsaget af regnskyld og facebook flyder over med billeder af regnvåde haver. Jo, jo – regnvejr er noget helt særligt. Det er ikke uden grund, at trafikken snegler afsted og danner kaos på motorvejene. Gaderne er simpelthen ikke gearet til regnvejr og vandet danner dødsfælder.
Det blev et nej
Jeg er kommet godt på plads i Dubai. Ungerne er kørt godt ind i nursery og hjemmet er indrettet med det mest nødvendige. Hverdagen går med fitness, børn og nu online-studielæsning. Jeg har tid til alle de projekter, som jeg i Danmark kun drømte om, men er alligevel ikke gået igang med nogen af dem. Som hjemmegående bruger jeg mange penge – da jeg både har tiden og lysten 😉
Wrooom!
Jep, jeg er nu den lykkelig ejer af en sprit ny bil. Det har taget lidt tid at overbevise mig selv om, at det er en super god idé at købe en ny bil, når nu fornuften fortæller mig, at en brugt bil ville være en bedre løsning. Men nu har jeg endelig chancen for at købe en fin bil, der hjemme i Danmark ellers nemt vil koste 300.000 kr. Valget var ikke svært. Lige siden vi, ved et tilfælde, så en udstillingsmodel af Opel Mokka i Mall of the Emirates var jeg solgt. Den har stort set alt, hvad jeg søger i en Dubai-bil. Det er en forholdsvis høj mini SUV med soltag. Ahhh.
Det kribler og krabler
Der er ikke meget at være bange for i Dubai. Kriminaliteten er blandt den laveste i verdenen, hvilket primært kan tilskrives den hårde konsekvens med fysisk afstraffelse, konsekvent udvisning og fængsel for at begå ulovligheder. Folk er generelt altid venlige og meget hjælpsomme. Der er heller ikke mange farlige dyr i Dubai. Undtagelsesvis er der af og til eksotiske dyr, der stikker af fra lokale, velhavende Emiratier – statussymboler af den mere krævende slags. Sidst var det en løssluppent tiger, der blev spottet i et villakvarter. I Dubai Silicon Oasis har jeg aldrig spottet dyr mere farligere end løsslupne hunde og katte.