Emma’s bedste fødselsdage

Da Emma blev 8 år d. 27 september fejrede vi hende som en dronning med gaver og fester, der strakte sig over et par uger. Hendes store dag faldt en tirsdag, hvor der ud over skole og dansk-undervisning ikke var tid til så meget festivitas, som Emma fortjente. Derfor tog vi revanche de efterfølgende to weekender med henholdsvis skitur og poolparty.

(mere…)

Status quo

I denne måned er det 7 år siden, at vi forlod Danmark for at bosætte os i Dubai. Jeg forstår vitterligt ikke, hvor tiden er blevet af. Så ufatteligt meget er sket siden dengang, vi indlogerede os på et billigt hotel i Bur Dubai med 2 små piger. Det virker som en menneskealder siden… og i dag, føles det alligevel som i går.

(mere…)

DEWA Innovation Centre

Langt uden for Dubai’s bymidte mod Al Qudra er der flere hyggelige steder. Der er kunstige anlagte oaser med gangstier rundt om søerne, der er dyrereservater med udkigsposter og så er der kilometerlange cykelstier, der bugter sig ud i ørkenen. Langt herude har vi ved flere lejligheder kørt af vejen og ud i sandet, hvor vi har slået lejr for natten med telt og bål… men endnu er vejret for varmt, til udflugter som disse.

(mere…)

Sommerferie minder

Bloggen har været forsømt de sidste par måneder… rigtig meget har været forsømt. Jeg har forsømt mig selv og min familie. Arbejdet har taget alt min energi det sidste halve år. For meget tid har været brugt foran computeren. Som i alt alt for meget tid. Mit arbejde har fyldt hele hverdagen, de fleste aftener og samtlige af mine drømme. Ferien var hårdt tiltrængt i år. Men tre uger går hurtigt.

Alt alt for hurtigt, hvis du spørger mig.

(mere…)

Når der køles ned…

Gemt i et lille mall i Dubai ligger en charmerende is-lounge, der udefra set ligner en køleboks, men indvendig emmer lidt af hygge. Den har stået på min “to-do-liste” i et par år, som en sommer-aktivitet, men der skulle alligevel gå mere end 5 år, inden vi faktisk kom afsted.

(mere…)

Eid-ferie og familietid

Daniel og pigerne har haft fri hele ugen. Jeg har været på arbejde onsdag og torsdag, men har ellers hygget mig hjemme med familien. Det har i den grad været tiltrængt, for Daniel har arbejdet i døgndrift i Abu Dhabi under hele Ramadanen og jeg har måtte tage ekstra timer på konsulatet, hvor der også er rigeligt at kaste sig over.

(mere…)

Anna’s poolparty

I fredags fyldte Anna 9 år og jeg har så svært ved at forstå, hvor tiden forsvinder hen. På en gang føles det som om hun altid har været her og alligevel er det som i går, at jeg holdt hende i mine arme for første gang.

(mere…)

På hundestrand i Umm al Quwain

I søndags var vi inviteret på en anderledes hunde-date i Umm al Quwain, hvor vi mødtes med nogle venner på en såkaldt hundestrand. Vi havde medbragt en Welsh Corgi Pembroke og et ørken-kryds, mens de havde taget deres German Shepherd med sig. Det blev en alletiders eftermiddag/aften i godt selskab, omend det også blev et energifyldt og aldeles udmattende møde.

(mere…)