Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Julen kom og gik igen.
Det gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte, at vi befandt os midt i den. Det skyldes til dels, at jeg ikke rigtigt har følt julen, siden vi flyttede til Dubai for 4 december’er siden. Mest skyldes det nok alle de forandringer, der er fuldt med nye jobs, nyt hus, ny kat, ny omgangskreds, nye fritidsinteresser og børnenes skoleafslutning.
Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.
Om lidt over en uge vender pigerne tilbage til skolen og Daniel starter op på sit nye job i Abu Dhabi. Det betyder, at vi som familie nyder den sidste del af skolens sommerferie sammen. Jeg er godt nok også lige begyndt på mit nye job ved Generalkonsulatet, men i første omgang er der blot tale om en deltidsstilling, så der er rig mulighed for at hænge ud med den øvrige familie, når arbejdet ikke lige kalder.
Det blev en meget lang rejse hjem og vi havde desværre været nødt til at booke helt nye hjemrejsebilletter, da det var en billigere løsning end at ombooke dem, vi allerede havde med fra Dubai. Da Daniel ikke kunne komme til Danmark, måtte jeg have Anna og Emma med mig hjem. Det passede dem fint, for de savnede deres far lige så meget som jeg.
Ferie i Danmark er skønt og ungerne nyder i den grad at blive lukket ud på græs. Det er ikke kun de grønne marker, de køligere himmelstrøg og den friske luft, der lokker. Det er i lige så høj grad familien med mormor/Bjarne, fætre/kusiner, bedstefar/bedstemor, farmor/farfar og onkler/tanter, som pigerne har glædet sig til at gense.
Meget tidligt blev vi hentet af en tuk-tuk på strandhotellet i Mirissa. Klokken var kun 5.30 og vi havde alle meget små øjne, men vi glædede os til sejlturen, hvor vi skulle ud og spejde efter hvaler. Allerhelst ville vi gerne se blåhvaler, men i naturen er der ingen garanti og fair nok, hvis blåhvalerne ikke er lige så begejstrede for mennesker.
Vi stod klar tidligt om morgenen d. 2. januar efter morgenmaden – klar til dagens program. Børnene glædede sig meget til at opleve en junglesafari, præcist lige så meget som forældrene gjorde. Kufferterne var atter pakkede og chaufføren havde startet bilen. Vi var tændte og forventningsfulde. For pokker, hvor har vi haft en oplevelsesrig nytårsferie.
Efter morgenmaden på tredjedagen gik turen længere nordpå, hvor vi endnu engang skulle ud at se lidt nærmere på Sri Lankas historie og kunsthåndværk.
Vi har sådan glædet os til den nytårsrejse, vi planlagde for længe siden. Vi valgte Sri Lanka som vores destination, da det har meget af det, som Dubai ikke har/er – historier fra oldtiden, grøn natur, billigt. Og samtidig havde vi læst, at Sri Lanka er børnevenlig og kun ligger 4 timers flyvetur fra Dubai. Ja, vi har glædet os og vi er ikke blevet skuffet!
Det er ikke helt til at forstå, at det i dag er præcis 3 år siden, at Emma blev så stor del af mig og hele vores familie, da hun meldte sin ankomst på Aalborg Sygehus. Dengang havde Emma meget meget travlt og havde vi forladt hjemmet i Klarup blot 1 minut senere var hun kommet til verden med 80 km i timen.