Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det er stort at blive 6 år… ikke mindst for forældrene. Jeg er stolt over at have så stor en pige, men det giver også et lille tryk i hjertet. Tiden går så hurtigt og jeg kan ikke rigtig følge med. Pigerne er nu blevet så selvstændige og selvkørende, at det på én måde er dejligt befriende og samtidig uendelig skræmmende.
(mere…)
Aftenen efter min hjemkomst fra Pakistan sad hele familien atter samlet omkring aftensmaden. Det var dejligt at være hjemme igen og aldrig har min familie været så savnet. Jeg troede faktisk ikke, at aftenen kunne blive meget bedre, men jeg tog fejl. Daniel havde nemlig gemt en lille kuvert under min tallerken med en særlig overraskelse.
(mere…)
Af alle fester var tredje aften langt den bedste og jeg lærte her at forstå, hvorfor pakistanere er så gode til at forhandle. Alle der er eller har været gift ved af erfaring, at der i ethvert ægteskab indgår forhandlinger – Sådan er det at være et par. Det var derfor morsomt at se, hvordan brudeparret allerede under brylluppet, traditionen tro, forhandler om penge og ære.
(mere…)
Brudeparret fejrede brylluppets 2. fest hver for sig. Således blev gæsterne adskilt og vi blev nu kun gommen’s gæster. Mehndi er den aften, hvor bruden får lavet henna på hænderne og gommen får lov at slippe. Det er nok alligevel lidt for tøset for mændende, der pænt takker nej.
(mere…)
Det er snart ét år siden, at Sarah og jeg drog til Pakistan, hvor vi for første gang mødte den familie, der forevigt har ændret mit syn på Pakistan og dens kultur. Dengang sluttede rejsen med en officiel bryllupsinvitation til et arrangeret ægteskab mellem husets ældste søn og den kvinde, som moderen nøjsomt havde udvalgt til ham. I går nat vendte jeg atter hjem, fra en helt fantastisk uge i Pakistan, hvor programmet denne gang udelukkende stod på bryllup og pakistansk familiehygge.
(mere…)
Det er godt nok gået et par uger, men synes alligevel, at jeg lige vil nævne fredagsbrunchen på Bab Al Shams. Mest fordi, den har stået på min bucketliste i de sidste 3,5 år og fordi vi var afsted i virkelig godt selskab. Fredagsbrunchen på Bab Al Shams er mit nye børnevenlige-ynglingsbrunch!
(mere…)
Vi har aldrig været særlige gode til at holde fester eller til at invitere vennerne over til kaffe. Vi er meget bedre til at invitere os selv hjem til andre eller mødes med vennerne hen over en fredagsbrunch. Men nogen gange kræver omstændighederne en fest. En fest, hvor vi fejrer den sidste vintertid, det nye hus og at det lykkedes os, at komme i mål med projekt “Bliv i Dubai”.
Vi fejrer kapitel 2.
(mere…)
Der er mange måder at fejre 1. søndag i advent på. Ofte markerer vi bare dagen med et tændt lys i kransen, hvis vi da ikke helt glemmer dagen, fordi søndag bare er en helt almindelig arbejdsdag. Vi plejer heller ikke at fejre UAE’s nationale dag, ikke sådan rigtigt, men vi nyder de fridage, der følger med. I år markerede vi begge dage med ørkentur, grill og venner.
Endnu et tilbage kig – da jeg er håbløs bagefter 🙂 Sidste år deltog jeg i ExpatWoman’s årlige morgenbrunch på Burj Al Arab sammen med Sanne. Nu er hun rejst hjem til Danmark (Årh, hvor jeg dog savner hende), men heldigvis stod Steffie klar og ville gerne følge mig til det overdådige hotel – Burj Al Arab. Sidste år var tema’et plastikkirurgi og i år var det øjenoperation.
Endelig blev det Emma’s fødselsdag… den var længe ventet. Og efter Emma’s fødselsdag bliver det Christines fødselsdag, hvorefter Halloween kommer… Og SÅ bliver det Santa Day! Emma har skam helt styr på rækkefølgen og dagene – næsten da.