Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Forskelle mellem den danske og arabiske kultur
Der er ikke mange fordele ved sommeren eller Ramadanen for vesterlændinge som os, men jeg kan godt vende mig til de mange gode hotel-tibud og staycations, der lokker os expat’s til at blive i ørkenstaten… bare lidt længere. Vi er vilde med konceptet! Og i denne weekend gik turen til den nordligste emirat i UAE, nemlig Ras Al Khaimah.
Dubai er en kulturel smeltedigel, hvor der altid er noget at fejre. Vi hiver internationale traditioner ned fra hylderne og mikser dem gerne med nye nationale traditioner, som vi uden at blinke accepterer som vores egne. Vi har nu fejret Anna’s graduation, da sidste nursery-dag nærmer sig. Efter sommerferien venter en plads på GEMS Wellington Academy for nu er pigen skoleklar.
Hvis du kender norske Henrik Ibsen, så kender du helt sikkert også det klassiske drama om Nora, der i alt hemmelighed og efter bedste overbevisninger forfalsker en underskrift for at redde sin mand ud af økonomiske problemer.
”You must never go to Sharjah – It is a dark place”
Sådan plejer det at lyde, når Sharjah dukker op som samtaleemne. Sharjah har dermed fået ry, som De Forenede Arabiske Emiraters sorte får.
Inden jeg fik arbejde tænkte jeg meget på muligheden for at arbejde som frivillig. Det er god karma og noget mange kvinder gør en dyd ud af her i Dubai. Jeg søgte på nettet efter mulighederne og fandt hurtigt frem til et meget begrænset udvalg af områder, hvor frivillige lystigt kunne kaste sig over arbejdet. Der er tilsyneladende en særligt stort behov for ekstra hænder, når det gælder efterladte husdyr og børn med særlige behov. Jeg elsker både børn og dyr, men føler alligevel, at mit behov bliver mere end rigeligt dækket i løbet af hverdagene.
Når ens egen bil er på værkstedet og manden stikker af med sin en fredag morgen for at snorkle ved Snoopy Island, så efterlader det en lettere desperat mor alene hjemme med intet andet end to rastløse børn, der kræver udelt opmærksomhed og eventyr. Temperaturen er stigende og sommerheden i ørkenstaten lister stille tættere på. Det er ved at være sidste chance for udendørsaktiviteter og uden en bil må picnicen jo foregå på legepladsen på den anden side af havemuren.
I denne tid har jeg besøg af Sarah, der har rejst den lange vej fra sneen i Danmark til sandet i Dubai. Jeg har stor glæde af hendes selskab, for Sarah er altid fuld af liv og overskud. Hun er som et overflødighedshorn af løse tanker, sprøde idéer, store armbevægelser og en iver der overskygger alt. Hun er, med egne ord, et meget gult menneske, der kyler mange bolde op i luften. Dem hun ikke selv griber, rammer hende enten hårdt i hovedet eller falder på gulvet – hvis hun vel og mærke ikke smider dem efter andre.
Min erfaring siger mig, at ørkenenlivet kan være en dyr fornøjelse.
Jo, der er mange ting at foretage sig – især om vinteren, men det bliver hurtigt mindre fornøjeligt, når tegnebogen skal op af lommen. Heldigvis findes der også mange billige alternativer til dyre fredagsbrunch, forlystelsesparker, ørkenræs og operakoncerter. Flere steder kan du ganske gratis nyde Dubais forunderlige verden og det gør vi gerne i vores familie.
Anna står og ser skeptisk på juletræet i stuen, der er samlet som et andet ikeamøbel, fuldstændigt blottet for enhver granduft. Men langsomt går det op for pigen, hvad dette vanvid går ud på. Hun mindes i svage glimt, hvordan hun sidste december hoppede rundt om et træ fyldt med pynt, der nærmest svævede henover en bunke af farverige julegaver – hvoraf én af dem indeholdt en fin rød cykel.
Det er nu anden gang, at vi befinder os på Al Habtoor Polo Resort. Første gang var for blot nogle uger siden, hvor vi var med til åbningen af den nye Polo Club sammen med ungerne. Dengang var der hoppeborg, slik og pony ridning, hvilket hittede stort hos de små.
Men denne fredag dristede vi os til at bestille bord til polo klubbens første afholdte brunch – En jomfru-brunch så at sige.
”I love it!”
Well, der var et par startproblemer, hvor personalet blev udfordret med logistik og tetris, men efter lidt instruktioner fra flere managers gik alting pludselig lidt hurtigere.