Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
Det er så absurd, at det næsten er komisk. Total overklassearrangement med morgenmad på verdens eneste 7-stjernet hotel (den ekstra stjerne har de vidst nok givet sig selv) og plastikkirurgi på programmet – inner beauty, min bare r..
Og hvad laver din mand så?… Det er som regel et af de første spørgsmål, jeg typisk får stillet, når jeg møder nye folk (ofte kvinder). Den her verden ligger så fjernt fra den, jeg kender i Danmark. Og det er ikke fordi, at jeg er indgroet feminist, men der er stadigvæk et lille stykke vej til ligeløn, selvom Danmark er fremme i skoen, hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder.
Det er ikke helt til at forstå, at det i dag er præcis 3 år siden, at Emma blev så stor del af mig og hele vores familie, da hun meldte sin ankomst på Aalborg Sygehus. Dengang havde Emma meget meget travlt og havde vi forladt hjemmet i Klarup blot 1 minut senere var hun kommet til verden med 80 km i timen.
Det var SÅ hårdt at skulle vinke farvel til Christine, da vi i begyndelsen af august måtte vinke farvel til Christine. Efter et helt års skolegang i Dubai, har Christine nu valgt at fortsætte eventyret på en international linje ved Ranum Efterskole.
Ferien tog lidt en drejning, da Daniel vendte alene tilbage til hverdagen i Dubai. Det var som om en del af ferien afsluttet i det øjeblik, jeg kørte Daniel afsted mod Aalborg Lufthavn. Nu var tøserne og jeg på egen hånd og de næste 3 uger tilbragte vi på Bed and Breakfast 1 km uden for Nors i Thy.
Det er snart en måned siden, at vi pakkede kufferterne og tog flyvemaskinen via Amsterdam til Danmark. Det har indtil nu været en dejlig ferie på trods af vejrgudernes “lune”, der bidrager med sporadiske solstråler og rigeligt nedbør. Der er så mange steder at rejse hen over sommeren – så mange spændende destinationer få timers flyvetur fra Dubai. Alligevel ender vi i Danmark, hvor vi ved, at sommeren har en tendens til at blive en lidt pludret oplevelse. Vi gør det for familiens skyld. Der er så mange folk, der glæder sig til at gense os og byde os velkommen. Og vi glæder os selvfølgelig også!
Anna vækkede os en morgen, lykkelig over at have fundet en næsten tom papkasse på reposen uden for værelset – helt perfekt til dukketeater. Hele morgenen slæbte hun rundt med kassen under armen, mens hun ivrigt fortalte, hvordan ms. Fay fra nursery, havde lært hende at bygge et puppet show.
Byen er pludselig vågnet – sådan føles det i hvert fald. Indkøbscentrene har den sidste tid været støvsuget for mennesker i dagstimerne og det har været nemt at overskue arealerne. Alle restauranter var for en periode lukket ned og kun enkelte steder kunne vi snige os til at hente en kop kaffe to-go. Der var skillevægge, der skærmede synet til de fristende varer af respekt for dem, som fastede under Ramadanen.
Der er ikke mange fordele ved sommeren eller Ramadanen for vesterlændinge som os, men jeg kan godt vende mig til de mange gode hotel-tibud og staycations, der lokker os expat’s til at blive i ørkenstaten… bare lidt længere. Vi er vilde med konceptet! Og i denne weekend gik turen til den nordligste emirat i UAE, nemlig Ras Al Khaimah.
Temperaturen er hastig stigende og viser efterhånden +40 grader i ørkenstaten. Snart er det slut med alle udendørsaktiviteter og vi må være ekstra kreative for at finde på nye steder at tage hen, når varmen bliver for ulidelig. En sidste pool-party var dog på sin plads – selvom poolen mest af alt sendte tankerne hen på wellness og opvarmet jacuzzi. Det går jo nok ind under kategorien, Dubai-problems.