Fra kvinde i Danmark til kvinde i Dubai
En uge mere er gået og tiden flyver hastigt afsted. Vores villa i Dubai Silicon Oasis bliver mere og mere et rigtigt hjem, hvor familien kan slappe af. Og nu er huset også fint dekoreret med hundehår i 3 forskellige farver. Bagel er langt om længe kommet til Dubai! Nøj, hvor havde jeg svært ved at sove dagene op til hans lange rejse og natten til onsdag var helt ulidelig. Vi lå i vores seng og ventede på det telefonopkald, der ville fortælle os, hvornår Bagel ville ankomme til vores hjem.
Det er ikke til helt at forstå det. Endelig er vi flyttet ind i villaen i Silicon Oasis. Et øjeblik jeg har længes efter og fantaseret om. Det er som juleaften, hvor flyttekasserne pakkes ud med stor iver og gensynets glæde er ikke til at tage fejl af. Skader er sket under transporten på enkelte ting, men det meste har overlevet rejsen fra Danmark. Jeg trives i det kaos, der nu fylder mit hjem og glæder mig til at indrette boligen med nyt og gammelt.
Wup, wup – så lykkedes det at finde et hjem. Vores nye adresse er nu Cedre Villas, O.23, Dubai Silicon Oasis. Den villa vi har fundet, er ejet af Silicon Oasis Authority – et government agency – så vi håber at slippe uden om for mange af de skræk-historier vi har hørt om private udlejere her i sandkassen.
Med alle officielle godkendte dokumenter, pas, visa og bankens checkhæfte i hånden søger vi passivt aggressivt efter en bolig i Dubai. Det kan godt være, at det er et luksusproblem at bo i hotellejlighed med rengøring hver dag, men jeg er blevet helt kuk-kuk af stedet. Rengøringspersonale, der myldrer ind af døren hver dag (mindre end 3 mand kan selvfølgelig ikke gøre det) samler en protesterende Emma op fra gulvet og kysser hende helt våd af savl, mens de med lokkende stemmer forsøger, at få grapperne i Anna, der klogt er løbet i skjul.
Weee!!! Endelig blev det weekend, hvilket naturligvis betød, at mor her skulle luftes 🙂 Lørdag formiddag mødtes vi med én af Daniels nye kollegaer (Peter) og familie i Zabeel Park, hvor der hver fredag i vinterhalvåret er et stort marked med blandt andet økologiske madvarer og kram til hjemmet. Jeg drages helt naturligt af boder med skrammel til hjemmet og det var en udfordring for mig ikke at stå stille, hver gang vi gik forbi en ny spændende stand. Jeg hankede op i Anna og fik hende overtalt til at gå med mig hen til “petting zoo”, hvor børnene havde mulighed for at kæle med husdyr som kaniner, hamstre, marsvin og slanger. Det var spændende i ca. 10 minutter, hvorefter Anna mistede interessen for småkravlet. Alt under Bagel-størrelse er tilsyneladende uinteressant.
Jeg har været hjemmgående husmor i hele 4 dage og kan nu konkludere, at jeg ikke helt slår til. Jeg savner ungernes vuggestuen og er sikker på, at det samme gælder for både Anna og Emma, der til tider er ved at slå hinanden til plukfisk. Allerede efter første dag var det tydeligt, at der ikke var nok legesager i lejligheden. Så vores første ekspedition gik til den lokale Centerpoint for at investere i nyt spændende legetøj. Trods den forholdsvise korte afstand var jeg alligevel glad for endelig at komme ind i aircondition.
Langt om længe er familien samlet i Dubai. Den flyrejse som jeg frygtede så meget, er nu overstået. Jeg havde undervurderet mængden af håndbagage, som jeg insisterede på at slæbe med mig og det viste sig, at blive min største udfordring på rejsen. At skulle håndtere to piger på henholdsvis 1 og 2 år, samt 3 rygsække, 1 trolley og 1 håndtaske var måske lidt i overkanten. Heldigvis var både flypersonale og medrejsende klar med en hjælpende hånd. Jeg følte mig desuden velsignet over, at begge unger gik kolde allerede inden flyet lettede fra Kastrup og dermed fløj 2 ud af 6 timer bogstaveligt talt afsted.
Hjertet banker lidt hurtigt og jeg ved ikke om det er fordi, at jeg har drukket for meget kaffe eller om det er fordi, jeg har været en smut inde på chefens kontor for at sige pænt farvel. Jeg har haft min sidste arbejdsdag på kontoret ved Aalborg Gummivarefabrik. Nu skal jeg dælme være ”housewife” – desperate or not.
Det har været en hård morgen, nat og aften. Det har været nogle hårde dage – en hård uge. Men nu er containeren pakket og sendt af sted mod Dubai. Huset er tømt for møbler, nips og alle minder er forsigtigt pakket ind i bobleplast. Tilbage står kun et overflødighedshorn af skrald og ting til genbrug. Ungerne har hen over weekenden haft helle. Uvidende om alt den forandring, der venter dem, sidder de trygt sammen med farmor og farfar i Viborg. Som forældre vurderede vi, at det var en god idé, at de blev skånet for oplevelsen af at se deres hjem forsvinde ind i en container. Det går nu op for mig, sådan for alvor, at tiden er en knap ressource og det giver kriller i maven. Jeg GLÆDER mig, men er også skræmt fra vid og sans. Hvilken tilværelse venter mon på os i Dubai?
Efter vores bryllup 10/11-12 har vi ikke fejret årsdag – nu fejrer vi bryllupsdag. Alligevel har denne weekend været helt speciel for mig. Det er nu 7 år siden jeg første gang mødte Daniel midt i Aalborg Centrum. Hvis han, den dag vi sad med en varm kop kaffe i hånden på en bænk i Jomfru Ane Park, havde meddelt mig, at vi om præcis 7 år ville være gift, have tilsammen 3 skønne piger, villa, to biler og en hund – og i gang med at pakke vores liv ned i kasser med kurs mod Dubai, så havde jeg nok alligevel tænkt mit.
Okay, A man with a plan!